Stilride 1 bliver navnet på den første model fra det svenske iværksætterfirma Stilride, der blev grundlagt i 2020. Den eldrevne letvægtsmotorcykel lanceres i et begrænset, nummereret og specialdesignet antal – “Limited Founders Edition”.
Stilrides motorcykel, med projektnavnet Sport Utility Scooter One – SUS(1), har fået stor opmærksomhed verden over, ikke mindst på grund af sit design. De første motorcykler vil blive leveret i 2024 og fremstilles på den mikrofabrik, der om kort tid indvies i Nacka Strand i Stockholm.
Det føles ekstremt spændende, efterhånden som vi nærmer os lanceringen. Vi har arbejdet hårdt det seneste år på at finjustere og tilpasse alle dele af motorcyklen, så den ikke kun bliver en unik oplevelse rent udseendemæssigt, men også en køre- og brugeroplevelse ud over det sædvanlige,” siger Tue Beijer, medstifter og CTO hos Stilride.
30 års udvikling
Stilride er beærede over interessen og støtten fra deres community, og de fortæller, at de i maj 2023 modtog reservation nummer 100 til Stilride 1 Limited Founders Edition. Virksomheden er nu ved at sammensætte sit ingeniørteam og klargøre sine automatiserede folde- og støberobotter for at få cyklerne klar til levering i efteråret 2024.
Uden at være bevidst om det skabte Tue Beijer den første visualisering af Stilride 1 tilbage i 1993, da han sad på sit børneværelse og tegnede med hovedet fuld af ideer. Siden han var barn, har han forestillet sig den ultimative silhuet af en motorcykel, som helst skulle have en elmotor – og pludselig stod den der, da han kiggede ned på sit skrivebord.
To år senere havde jeg designet min første konceptmotorcykel, inspireret af det første design, jeg tegnede. Vi kalder den ‘Bedstefar’! Og i årenes løb har den silhuet været en kilde til inspiration for at se, om det er muligt at fremstille og mangfoldiggøre den,” siger Tue Beijer.
Om Stilride 1
Letvægtschassiset er optimeret ved hjælp af Stilrides origami-inspirerede fremstillingsteknik Stilfold, og det er fremstillet af genanvendt svensk stål. Bremsesystemet er udviklet i samarbejde med ISR, og bremsecylindrene er integreret i styret, så de passer perfekt ind i designet. Stilride 1 vil desuden være udstyret med ABS fra Continental.
Specialudviklet software giver Stilride 1 funktioner som tyverisikring, lokalisering, servicediagnostik og kontrol af batteristatus. Du kan finde flere oplysninger på Stilride.com.
Vi har nu skaffet alle de vigtigste komponenter til lanceringen. Det har ikke kun handlet om design og teknologi, der mødes og smelter sammen, men også om vores løfte om at minimere klimaaftrykket og levere noget, der er på forkant med bæredygtighed,” siger Jonas Nyvang, medstifter og CEO for Stilride.
Specifikationer
- Type: Elektrisk, let motorcykel (kørekort A1)
- Topfart: 100 km/t
- Rækkevidde: 120 km (i henhold til WMTC – World Motorcycle Test Cycle)
- Batteri: 51 V / 5,1 kWh (opladningstid 4 timer)
- Maks. effekt: 8 kW (10,7 hestekræfter)
- Drejningsmoment: 280 Nm
- Vægt: 130 kg (inkl. batteri)
- Pris: 170.000 SEK (15.000 euro eller ca. 111.000 danske kroner)
- Forventet levering: efteråret 2024