TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Elektrisk Maserati får Sonus faber-anlæg

SUV’en Maserati Grecale Folgore bliver en af tre elbilmodeller.

Af / 29/03/2022 - 20:57
Elektrisk Maserati får Sonus faber-anlæg

Da de i sin tid præsenterede den lækre tosæders MC20, sagde Maserati to ting, som gjorde os ekstra interesseret. Den lave sportsvogn kommer også i en batterielektrisk udgave, og den leveres med et heftigt lydanlæg fra Sonus Faber. Det lyder bogstavelig talt som sød musik i vores ører, og lige nu er vi lidt ekstra begejstret, for Maserati planlægger det samme for flere bilmodeller.

Den ene er Gran Turismo Folgore, en lav firepersoners coupé, som de lancerer i 2023. Her kan Maserati allerede fortælle, at vi taler ca. 1200 hk og tre elmotorer, og 0-100 km/t skal ikke tage meget mere end tre sekunder.

maserati granturismo folgore
Maserati Gran Turismo Folgore. (Foto: Maserati)

Gran Turismo Folgore (folgore betyder ‘lyn’ på italiensk) bliver ligesom de nuværende modeller med brændstofmotor tilgængelig i flere udstyrsvarianter og får lyd fra Sonus Faber.

Det gælder også den mere familievenlige Grecale Folgore; en mellemstor batteridrevet SUV baseret på Alfa Romeo Stelvio, men strukket 10 cm mellem akslerne. Hvilket ifølge Maserati skulle give klasseledende bagsædeplads.

maserati grecale folgore
Maserati Grecale Folgore. (Foto: Maserati)

105 kW batteri

Her taler vi også 105 kW batterikapacitet, som burde give omkring 500 km rækkevidde, 550 hk (til at begynde med) og 800 Nm drejningsmoment på for- og bagaksel. Batteriarkitekturen er på 400 volt, hvilket skulle gøre det muligt at lade med op til 200 kW.

Annonce

Maserati Grecale bliver tilgængelig i flere udstyrsvarianter, hvor Trofeo er rimelig fuldspækket. Her får man 21 højttalere fra Sonus faber, som Maserati har samarbejdet med om infotainment-systemerne i alle de kommende modeller.

Maserati Grecal Trofeo Interni lato guida
Maserati Grecal Trofeo interiør. (Foto: Maserati)

To Sonus faber-anlæg

Føreren kan boltre sig i Maseratis dybe sportssæde og se al nødvendig info på en 12,3 tommers skærm foran sig, mens midterkonsollen er udstyret med en 8,8 tommers touch-skærm, hvor man kan styre alt, bl.a. anlæg og varme. Øverst på instrumentbrættet er der en rund skærm, som er et digitalt ur med analog visning samt timer, hvis man skulle finde på at tage bilen ud på banekørsel.

Man kan vælge imellem to anlæg fra Sonus faber. Premium Audio System med 860 watt er sat op med 14 højttalere i kabinen, mens High Premium Audio System kommer med 21 højttalere og i alt 1285 watt effekt (!).

Maserati Grecale GT Interni0992 1
Maserati Grecale GT Sonus faber. (Foto: Maserati)

Anlægget styres fra skærmen i midterkonsollen og er bygget op omkring en klasse D Dual DSP-forstærker med EQ og Sonus fabers signaturenheder med papirfibermembraner, silkevævede diskantenheder og letgenkendelig lyd.

Grecale er allerede lanceret med benzinmotor og kan også udstyres med Sonus faber-anlæg, mens den batterielektriske Folgore-variant ligesom Gran Turismo Folgore kommer i 2023. Den helelektriske MC20 kommer først i 2025.

Maserati Grecal Trofeo Interni0776 1 Maserati Grecal Trofeo Interni0791 1 Maserati Grecal Trofeo Interni0884 1 Maserati Grecale Modena Interni0177 1
<
>
(Foto: Maserati)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kia EV6 GT bliver endnu vildere

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025