Selv om Rivian startede produktionen af den konkurrerende R1T for noget tid siden, er det ikke usandsynligt, at Ford F-150 Lightning vil nå et meget større produktionsvolumen.
Ford er allerede i gang med præproduktionen af F-150 Lightning, altså de biler, som forhandlerne viser til kunderne, og dem, pressen får lov til at prøve.
Den elektriske pickup vil især være vigtig for det nordamerikanske marked, men med firehjulstræk, fem sæder og god lasteevne kan den også blive populær i Norden.
Den kan trække 4,5 tons, og med en rækkevidde på op til 500 km og en startpris på omkring 40.000 dollars (dog med det mindste batteri og 380 km rækkevidde) kan Ford F-150 Lightning også være interessant for andre end håndværkere og små landbrugere.
Ligesom Hyundai Ioniq 5 har F-150 Lightning et strømudtag, der kan drive elværktøj eller oplade en elektrisk cykel.
Den har også en frunk, der med 400 liter lastvolumen og op til 180 kg nyttelast overgår det meste andet. Den samlede lasteevne er opgivet til 900 kg – noget, som ingen nuværende elbiler er i nærheden af.
Ford F-150 Lightning kommer i salg til foråret 2022 med levering nogle måneder senere.