TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Fisker tæt på konkurs

Den amerikanske elbilproducent Fisker har indgivet begæring om konkursbeskyttelse og planlægger at sælge sine aktiver og omstrukturere sin gæld, rapporterer Reuters.

Af / 18/06/2024 - 14:32
Fisker tæt på konkurs

Så gik den ikke længere for danske Henrik Fisker og hans amerikanske elbilfirma. Allerede i marts måned, da vi testede Fisker Ocean, måtte vi tage forbehold for, at Fisker var i gang med at omstrukturere virksomheden, og at det evt. kunne komme på tale at søge om konkursbeskyttelse.

Mindre end tre måneder senere har udfordringer med kapitalrejsning og produktionsproblemer forårsaget af globale forsyningskædeproblemer næsten taget livet af firmaet. Fisker har indgivet en såkaldt Chapter 11-konkursbegæring, hvilket indebærer, at en virksomhed søger om beskyttelse mod kreditorer, mens den forsøger at omstrukturere sin gæld og forblive i drift. Dermed er alt håb altså ikke ude for Fisker.

Ligesom andre virksomheder i elbilindustrien har vi stået over for forskellige markeds- og økonomiske udfordringer. Efter at have vurderet alle muligheder, har vi besluttet, at salg af vores aktiver under Chapter 11 er den bedste vej fremad,” udtalte Henrik Fisker i en erklæring ifølge Reuters.

Det ser dog ikke for godt ud for Fisker, selvom firmaet nu gør et sidste forsøg på at holde hovedet oven vande. I marts mislykkedes det således at sikre en investering fra en større bilproducent (ifølge Reuters skulle der være tale om japanske Nissan).

Læs også Fisker Ocean: Potentialet er der Fisker Ocean lover over 700 km rækkevidde og en ydelse og funktioner, som skal give Tesla konkurrence. Men er den god nok til at redde selskabet?

Efter at have leveret mindre end halvdelen af de 10.000 producerede køretøjer sidste år, skiftede Fisker i januar til en forhandlerbaseret model i stedet for direkte salg til forbrugere. Virksomheden indgik aftaler med 15 forhandlere i USA og 12 partnere i Europa, men har stadig over 5.000 biler på lager.

Annonce

Børsnoteringen var Henrik Fiskers anden chance for at opbygge en bilvirksomhed efter, at hans første forsøg, Fisker Automotive, gik konkurs i 2013, bl.a. på grund af finanskrisen og problemer med batteriet i den daværende Karma-hybridmodel.

Mon vi nogensinde får Fiskers supercabriolet eller elektriske pickup at se?

Fisker Ronin er første elcabriolet med fire døre

Elektrisk pickup, billigbil og en supercabriolet.

Læs mere
Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kia EV6 GT bliver endnu vildere

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025