TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Fra Nordpolen til Sydpolen – for første gang i bil

For allerførste gang i historien har nogen taget bilen fra Nordpolen til Sydpolen. Det foregik i den helelektriske Nissan Ariya.

Af / 24/12/2023 - 09:00
Fra Nordpolen til Sydpolen – for første gang i bil

“Jeg kan ikke fatte, at vi er på Sydpolen. Etter så mange års planlægning føles det helt uvirkeligt,” siger Chris Ramsey. Han og hustruen Julie har netop fuldført det, få troede var muligt: En 30.000 kilometer lang køretur fra Nordpolen til Sydpolen gennem hele det amerikanske kontinent i en elektrisk Nissan Ariya.

Ingen bil, og især ikke en elektrisk, har nogensinde gennemført den ultimate biltur mellem Jordens to poler. Og da det så endelig skete, blev det altså i en elektrisk SUV.

Planlagt siden 2017

Eventyrerne Chris og Julie begyndte at drømme om turen tilbage i 2017, efter at de havde gennemført det ekstreme bilræs Mongol Rally fra London til Mongoliet i en Nissan Leaf. På det tidspunkt var det aldrig blevet gjort i en elbil før, og Nissan Leaf er nok ikke den første elbil, man tænker på, når man kører 22.000 kilometer i bil.

Nu ville de sætte barren endnu højere med en vild idé: Hvad nu, hvis de kunne køre en elbil hele vejen fra Nordpolen til Sydpolen – gennem al slags terræn?

Her taler vi om 30.000 kilometer, men ud over den længere afstand er der også meget mere, der skal klappe med tanke på terræn, vejr og vind. Man tilbagelægger trods alt en del af distancen på is!

Annonce
julie-ramsey-pole-to-pole-ev
Chris og Julie Ramsey, klar til at starte deres eventyr. Foto: Pole to Pole

I marts i år var de klar til afgang fra Nordpolen med en specialmodificeret Nissan Ariya, leveret af Arctic Trucks på Island. Modifikationerne var dog overraskende beskedne: Der var monteret fire massive 39-tommers dæk, tilføjet nogle gearkomponenter, bilen var hævet en smule, og chassis og karosseri var forstærket. Ellers var drivlinjen og batteriet uændret i forhold til produktionsmodellen, og de har ikke haft et ekstra batteri på slæb.

//

 

Se dette indlæg på Instagram

 

Et indlæg delt af Pole to Pole EV (@poletopoleev)

Måtte skynde sig

Store dele af den nordlige polaris, som man faktisk kan køre på, smelter hurtigere og hurtigere hvert år på grund af klimaforandringerne. Chris og Julie måtte derfor skynde sig over polarisen, før den smeltede, mens nordlyset flimrede over motorhjelmen. Derfra gik turen sydover gennem varieret terræn og klima på det amerikanske kontinent.

I Chile besøgte de et hybrid vind- og solkraftværk, før de til sidst krydsede det mest utilgængelige sted på jorden: Antarktis. Her er fossildrevne køretøjer ikke tilladt, så forskningsekspeditioner er helt afhængige af vedvarende energi.

Med den firehjulstrukne Nissan Ariya blev det bevist, at en elbil faktisk kan bruges på ekspeditioner til Sydpolen. Ikke mindst takket være dens evne til at blive opladet af vind, sol og generatorer. Noget, som benzin- og dieselbiler ikke kan.

chris-julie-ramsay-pole-to-pole
Kold sommer på Sydpolen. Foto: Pole to Pole

Det umulige i bil

Den 15. december, som er den antarktiske sommer, ankom parret endelig til Sydpolen efter at have rejst over 30.000 kilometer! Det er ikke tilladt at være på Sydpolen ud over sommeren, simpelthen fordi vejrforholdene er umulige. Selv om sommeren er der omkring 25 minusgrader.

Men på verdens mest utilgængelige kontinent beviste Chris og Julie Ramsey altså, at elbiler kan erstatte dieseldrevne køretøjer.

“Jeg har altid haft fuld tillid til elbilernes fantastiske evner, og jeg vidste, at vores Nissan Ariya ville kunne klare den hårde rejse,” siger Chris Ramsey.

Læs også Ariya indfrier på langt det meste Nu, hvor Ariya endelig er kommet, kan Nissan sende Leaf på pension. For mange vil det her være den allerfornuftigste bil.

Sponsoreret af Nissan Ariya

Det skal nævnes, at køretøjet til ekspeditionen er blevet sponsoreret af Nissan, og at Arctic Trucks har sponsoreret ændringerne.

Nissan håber, at eventyret vil inspirere flere til at vælge elbilen, hvad enten det er til hverdagsbrug eller mere ekstreme eventyr. Og at rækkeviddeangst er en saga blot.

Mere info: poletopoleev.com

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

1 kommentar til “Fra Nordpolen til Sydpolen – for første gang i bil”

  1. Det er noget af en præsentation!
    Jeg savner dog noget info omkring hvordan de ladede bilen. For der er vel ikke ladestandere for hver 300-400 km i så øde egne som arktis, Antarktis og størstedelen af Sydamerika?

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025

Afsløret: Folke-SUV'en Skoda Elroq

700 km rækkevidde!

Mere effektive Tesla-batterier kommer i 2026

Ny Peugeot E-408

Kompakt Skoda Elroq klar til det danske marked

Dyr terrængående elcykel skal matche dyr elektrisk SUV

Elscooter til terrænet