Det er blevet populært at synge sammen. Og nu hvor sommerferien er lige om hjørnet, og en bilferie i Danmark og Norge – eller måske til Tyskland – sikkert udgør ferieplanerne for mange familier, hvad kunne da være mere oplagt end et håndfrit karaoke-anlæg til bilen?
Det er her, Roxie Mobile Karaoke kommer ind i billedet. Produktet består af en trådløs enhed, som sættes i bilens cigarettænderstik, samt en mikrofon, der monteres på instrumentbrættet.
Roxie parres så med din smartphone via Bluetooth og forbindes til bilens højttalere via FM-radioen, der blot skal indstilles til Roxies frekvens.
Derefter kan systemet betjenes via stemmestyring.
Afhængigt af hvilke musiktjenester du har på din mobil, bruger Roxie nemlig Apples Siri eller Google Assistant til at afspille de sange, du vælger fra f.eks. Spotify, Apple Music eller YouTube Music.
Musikken afspilles så i bilen, ligesom hvis du streamede helt normalt via din smartphone, men nu kan alle synge med på sangene, for mikrofonen kan opfange stemmerne fra alle bilens passagerer – også dem på bagsiden – samtidig med, at feedback filtreres fra.
For dem, der ikke synger så godt, kommer Roxie endda med flere klassiske karaoke-effekter som 3D surround sound og en chip, der kan ændre på tonehøjden. Man kan altså synge højt af hjertens lyst, uden det lyder alt for falsk!
Roxie Mobile Karaoke koster EUR 149 (1.110 kroner) og kan bestilles her.