TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Hyundai Ioniq 5 lanceres til februar

Skal udfordre Volkswagen og Skoda.

Af / 13/01/2021 - 20:55
Hyundai Ioniq 5 lanceres til februar

Hyundai har frigivet de første billeder af Ioniq 5, den elektriske SUV, der lanceres i næste måned, og heldigvis ligner den meget Concept 45, som Hyundai viste frem i Frankfurt i 2019.

Den kompakte SUV har firehjulstræk og placerer sig i samme segment som Volkswagen iD.4, Skoda Enyaq og Volvo XC40 Recharge.

hy2

De lige linjer med klare retro-vibes minder lidt om producentens Pony Coupe fra midten af 1970’erne, og Hyundai siger, at de faktisk har hentet inspiration til bl.a. interiøret derfra.

Netop interiøret har vi ikke et billede af, men konceptbilen var udstyret med en flydende skærm på et instrumentbræt, der ikke så lige så hightech ud som på mange andre konceptbiler.

Annonce
Læs også Porsche Taycan: Elektrochok-agtig lydoplevelse Porsches nye super-elbil kan fås med premium-lydanlæg fra Bose eller Burmester. Vi har testet begge dele!

Ioniq 5 er bygget på Hyundais E-GMP-platform, der understøtter fra 400 til 800 volt teknologi – svarende til Porsche Taycan – og understøtter op til 350 kW hurtigopladning. Det skulle give en ladehastighed på 18 minutter fra 10 til 80 procent batterikapacitet.

hy3

Ydelsen er heller ikke noget at kimse af. 0-100 km/t på 5,3 sekunder er meget respektabelt for en el-SUV, som her er vist med 20 tommers alufælge og elektroniske sidespejle med indbygget kamera.

De karakteristiske firkantede pixel-forlygter fra konceptbilen er videreført på Ioniq 5, som sandsynligvis vil få en rækkevidde på op til 550 km med den største batteripakke.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

1 kommentar til “Hyundai Ioniq 5 lanceres til februar”

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025

Afsløret: Folke-SUV'en Skoda Elroq

700 km rækkevidde!

Mere effektive Tesla-batterier kommer i 2026

Ny Peugeot E-408

Kompakt Skoda Elroq klar til det danske marked

Dyr terrængående elcykel skal matche dyr elektrisk SUV

Elscooter til terrænet