TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Hyundai Kona med nyt udseende og mere plads

Den nye udgave af Hyundai Kona Electric får længere rækkevidde og mere plads - og den er smartere.

Af / 07/03/2023 - 19:23
Hyundai Kona med nyt udseende og mere plads

Endelig kommer Hyundai Kona Electric med OTA-opdateringer (Over-the-Air), så visse typer opdateringer og forbedringer ikke kræver, at man skal en tur omkring et værksted. Bilens software opdateres i nattens løb, så den er ‘ny’, når du vågner om morgenen.

Bilen har desuden endelig fået et forreste bagagerum (frunk), aktive luftspjæld (air vents) og – ikke mindst – Vehicle-to-Load (V2L), som gør det muligt at drive elektriske apparater direkte fra bilens 230-volts udtag under bagsæderne eller via en ekstern port.

Hyundai Kona Electric 2023
Foto: Hyundai

Kompakt, men med masser af plads

Bilen er stadig kompakt, men større end sin forgænger. Den er 15 cm længere og måler nu 4,36 meter. Akselafstanden er også blevet øget med 6 cm for at give bedre benplads og øget komfort.’

‘Gearvælgeren’ er flyttet til ratstammen for at give bedre plads i bilens midterkonsol. Sammen med de øgede mål giver det nye interiørdesign et mere funktionelt og komfortabelt rum for både fører og passagerer. Et indtryk, der efter sigende “forstærkes af en intuitiv og smart grænseflade af knapper og førerassistenter placeret omkring rattet”.

(Photo 10) Hyundai KONA Electric_Interior
Bedre plads på bagsædet. (Foto: Hyundai)

Foran kan bilen udstyres med Relaxation Comfort-sæder, som kan lægges helt tilbage til en ‘vægtløs’ afslapningsstilling i tråd med NASA’s standarder. Bagsædet er et såkaldt Curveless Bench Seat for at maksimere udnyttelsen af pladsen. Bagsædets ryglæn kan også indstilles i forskellige vinkler.

Annonce
(Photo 12) Hyundai KONA Electric_Interior copy
Foto: Hyundai

Digital teknologi og lydanlæg fra Bose

Den nye Kona er blevet opgraderet med to 12,3″ skærme, en digital nøgle og en ny brugergrænseflade, som Hyundai kalder Connected Car Navigation Cockpit (ccNC). Dermed integreres navigationen, instrumentpanelet og skærmen i forruden (Head-Up Display) “i en sømløs grafisk brugergrænseflade”, som det så fint hedder.

Du behøver ikke nødvendigvis at bruge nøglen til at åbne og låse bilen, det kan nemlig klares med en smartphone eller et smartwatch med NFC.

Læs også Lyden af Hyundai Kona Hvis Hyundai Kona Electric er lidt hverdagsagtig, så er lyden fra musikanlægget det stik modsatte. Elbilen har også alt, hvad man kan forvente af moderne faciliteter.

Lyddesignet e-Active giver forskellige futuristiske ‘motorlyde’ inde i kabinen for at gøre kørslen mere underholdende for føreren. Du kan selv styre lydniveauet og de forskellige lydeffekter.

Vælger du premium-lydanlægget, leveres dette af Bose med otte højttalere og en subwoofer. Systemet er “finjusteret af lydingeniører til at give en rig og fuldstændig lydoplevelse”. Der er to USB-C-stik både foran og til bagsædet, så alle i bilen kan oplade deres mobiltelefon eller tablet. På længere sigt vil Hyundai også bygge streamingtjenester ind i sin Bluelink-grænseflade. Både musik og video, hvor man naturligvis må antage, at videotjenesterne foran kun kan bruges, når bilen er parkeret.

(Photo 8) Hyundai KONA Electric
Foto: Hyundai

Lang rækkevidde

Den oplyste rækkevidde anslås til op til 490 kilometer (WLTP) med den største 65,4 kWt-batteripakke. Årsagen er bedre aerodynamik. Bilen har (naturligvis) aktiv førerassistance med niveau 2-autonomi, kollisionsforebyggelse og blindvinkeladvarsel. Desuden har den ligesom Ioniq 5 fjernbetjent parkeringsassistent, så du kan stå uden for en trang parkeringsplads og styre bilen frem og tilbage med nøglen. Den retter selv op, hvor det er nødvendigt, for at undgå at køre ind i objekter i siderne, og den stopper af sig selv, før den bakker ind i noget.

Læs også Hyundai Ioniq 5: Vi smiler fra øre til øre Ioniq 5 er en bil, mange har ventet på. Og den skuffer ikke.

Strømlinet og futuristisk

Bilen har fået et mere strømlinet og futuristisk udseende siden sidst, og et oplyst pixelmønster, som går langs underkanten af hele bilens bredde, både for og bag, giver helt klart bilen sit eget præg.

(Photo 2) Hyundai KONA Electric
Foto: Hyundai

Hyundai Kona Electric: Priser og tilgængelighed

Hyundai har endnu ikke annonceret danske priser, men i USA starter den på ca 35.000 dollar, så en dansk startpris kunne lande i nabolaget af 350.000 kroner før afgifter.

Mere info: hyundai.com

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kia EV6 GT bliver endnu vildere

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025