TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

I Schweiz kan det blive forbudt at køre i elbil

Årsagen er den truende energikrise.

Af / 03/12/2022 - 09:00
I Schweiz kan det blive forbudt at køre i elbil

I landene syd for den danske grænse er frygten for en energikrise med blackouts i den kommende vinter stor. Ikke bare i Tyskland, men også i det velhavende alpeland Schweiz laver man derfor nødplaner, så strømforsyningen kan sikres bedst muligt.

I det schweiziske parlament arbejdes der således i øjeblikket på et lovforslag med det mundrette navn „Verordnung über Beschränkungen und Verbote der Verwendung elektrischer Energie‟ – hvilket kan oversættes til „Bekendtgørelse om begrænsninger i og forbud mod anvendelse af elektrisk energi.‟

Nødplanen, der skal bringe Schweiz sikkert gennem vinteren, består af fire niveauer og ventes at blive vedtaget i løbet af december. Og især ét element er kontroversielt.

Læs også Nyhed: Nu reducerer alle billedkvaliteten Netflix var de første, der lovede at skrue ned for opløsningen for at spare på datatrafikken i Europa. Nu følger andre techgiganter trop.

Niveau 1 og 2 består af milde indskrænkninger af private forbrugeres strømforbrug. F.eks. må man i givet fald ikke vaske ved mere end 40 grader, ligesom streamingtjenester som Netflix og Disney+ skal nedsætte opløsningen på deres indhold. Et tiltag vi også oplevede i coronapandemiens første måneder.

Læs også Nyhed: Netflix reducerer billedkvaliteten i 30 dage EU frygter dramatisk overbelastning af internettet.

Men når vi kommer til niveau 3 af nødplanen, bliver det pludselig ubehageligt for elbilejere. For ikke alene skal butikker forkorte deres åbningstider, ligesom det bliver forbudt at spille computerspil på spilkonsoller. Streamingtjenester skal lukke helt, og privat brug af elbiler bliver forbudt. Kun i tilfælde af tvingende nødvendighed – f.eks. i forbindelse med indkøb, lægebesøg eller aftaler med offentlige myndigheder – må man tage elbilen.

Annonce

Benzin- og dieselbiler bliver ikke berørt af de kommende regler. Dog vil hastighedsgrænsen på de schweiziske motorveje blive sænket fra 120 til 100 km/t.

Den schweiziske brancheforening for bilimportører er rystede over forslaget. Til avisen Blick siger foreningens direktør Andreas Burgener, at politikernes planer er
direkte skadelige for klimakampen.

„Enhver, der lige nu køber eller bestiller en bil, vil med viden om dette forestående forbud mod elbiler vælge en benzin- eller dieselbil igen, hvis der er mangel på elektricitet. De er jo trods alt undtaget fra forbuddet.‟

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ny teknologi tager over når GPS-signalet forsvinder

BYD lynladning: Så hurtig at du ikke når en pause-hotdog

Drømmen om den talende bil bliver til virkelighed med Gemini Live

Her er VW's elektriske folkevogn

Volvo ES90 med lang rækkevidde

Se Xiaomis vilde el-sportsvogn

Kias nye elbiler går Tesla og Volkswagen i bedene

Batteri-revolution fra Mercedes

Billigere versioner af den nye Model Y

Hjemmeopladeren er lige blevet endnu smartere

Hvor længe holder et elbilbatteri?

Redningen til et dødt bilbatteri