TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Ioniq 5 kan bestilles om en uge

Hyundai Ioniq 5 lanceres den 23. februar.

Af / 15/02/2021 - 10:37
Ioniq 5 kan bestilles om en uge

I dag har Hyundai præsenteret mere info om den kommende elbil Ioniq 5. Lanceringsdatoen er klar, og en teaser af interiøret er også kommet.

Den elektriske familie-SUV Ioniq 5 adskiller sig fra andre store crossovere med sin “ekstremt lange akselafstand og sit flade gulv”. Både fører og forsædepassager kan stige ind, i hvilken side de vil, da det flade gulv gør det muligt at skubbe midterkonsollen frem og tilbage. Praktisk, hvis bilen f.eks. står på en trang parkeringsplads.

Den nye midterkonsol kaldes Universal Island og er blevet et nøgle-element i Ioniq 5s funktionelle interiør.

Læs også Sådan bliver Hyundai Ioniq 5 Skal udfordre Volkswagen og Skoda.

Forsæderne har fuld elektronisk justering. De kan begge lænes bagover til en optimal hvilestilling med en “næsten vægtløs følelse”. Hyundai har også reduceret tykkelsen på sæderyggene med 30 procent for at give endnu bedre plads på bagsædet.

Vi bliver lovet, at sæderne har en række justerings- og justeringsmuligheder, som gør det lettere at tilpasse dem til ens kropsform og behov.

Annonce
hy2
I Ioniq 5 kan hele midterkonsollen flyttes, hvilket gør det let at stige ind fra begge sider. (Foto: Hyundai)

Miljøvenlige materialer

For at understrege elbilers miljøvenlige aspekt er valget faldet på så miljøvenlige materialer som muligt inde i bilen. Lædersæderne er bl.a. farvet og behandlet med planteolieekstrakt fra hørfrø. Her finder man også uld, sukkerrør og materiale fra genbrugte plastflasker.

Knapper, ratdetaljer, dørpaneler og elementer i instrumentbrættet er lakeret med en organisk polyurethan-maling lavet af raps- og majsolie.

hy3
(Foto: Hyundai)

Lancering og levering

I Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Norge (som jo er det land, der køber flest elbiler i forhold til befolkningsstørrelsen) vil man kunne få en tidlig version af bilen kaldet Project 45 allerede til sommer, men det gælder desværre ikke i Danmark og resten af Norden.

Den officielle lancering af Ioniq 5 finder sted på Hyundais hjemmeside den 23. februar kl. 8.00. Her regner vi også med at få at vide, hvornår bilen kan bestilles og leveres herhjemme.

hyundai.dk

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025

Afsløret: Folke-SUV'en Skoda Elroq

700 km rækkevidde!

Mere effektive Tesla-batterier kommer i 2026

Ny Peugeot E-408

Kompakt Skoda Elroq klar til det danske marked

Dyr terrængående elcykel skal matche dyr elektrisk SUV

Elscooter til terrænet