TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Kan blive døbt Volkswagen iD.Golf

Kommer formentlig også som elektrisk Golf GTI.

Af / 22/11/2022 - 14:17
Kan blive døbt Volkswagen iD.Golf

Efter en rekordlang produktion af den aldrende folkevogn, boblen, havde Volkswagen desperat brug for en ny lille bil. Den ikoniske boble var et fortidslevn sammenlignet med, hvad Ford, Fiat og Renault solgte i begyndelsen af ​​70’erne. Den lille Renault 5, der blev lanceret i 1972, var dengang den mest populære lille bil, og Fiat sad på både første- og andenpladsen i salgsstatistikken i 1973 med modellerne 127 og 128.

I 1974 kom arvtageren endelig. Giorgetto Giugiaro kunne ikke have tegnet noget mere anderledes end den runde boble end den første generation af Golf. Som blev produceret i flere varianter, tredørs, femdørs, senere som cabriolet, og den mest ikoniske af dem alle: Golf GTI, der blev lanceret med 110 hk og en topfart på 180 km/t i 1975.

78d2e920 7c1b 4afa ab83 f571d907705a
Volkswagen Golf generation 1. (Foto: Volkswagen)

Golfen er verdens tredje bedst sælgende bil – efter Toyota Corolla og Ford F-serien af ​​pickupper, og blev mod slutningen også produceret som elbil.

Den elektriske Golf – e-Golf – er for længst gået ud af produktion og erstattet af Volkswagens baghjulstrukne iD.3, og det troede de fleste var enden på elbiludgaven af Golf.

Men det mener Volkswagens nye chef ikke. På det nyligt afholdte LA Auto Show i Californien røbede Thomas for pressen, at der var gode muligheder for, at Golf-navnet kunne genopstå på en elbil. Schäfer mener, at man sagtens kan kombinere ID-mærket, som mange associerer med elbiler, og det ikoniske Golf-mærke.

Annonce

“Det ville være vanvid at lade dem dø,” sagde Schäfer om Golf- og-GTI mærket, og fortsatte med at fortælle, at Volkswagen arbejder på det fremtidige line-up og navngivningen af dem. 

“Vi beholder nok ID-betegnelsen, men samtidig vil de ikoniske modelnavne fortsætte. Vi har iD.Buzz, og det fungerer jo fint.”

cc3c2024 71c3 4ae7 aa5e 3ce48890797e
Volkswagen e-Golf er produceret i over 100.000 eksemplarer. (Foto: Volkswagen)

 

 

Volkswagen ID.3 1st Max

Lovende bil uden “must have”-følelse

Volkswagens elektriske fanebærer efter e-Golf har meget at bevise. ID.3 tilbyder meget godt, men er ikke fri for børnesygdomme.

Læs hele testen
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

1 kommentar til “Kan blive døbt Volkswagen iD.Golf”

  1. Stangodelic

    Os der elsker biler og kan lide at gå op i knastaksler, cylindre og motorlyd, vil altid fortrække en forsilbil, vel vidende at elbilen nok kan konkurrere på acceleration som i visse modeller er så voldsom at at passagererne ville kaste op.
    Selvom man forsøger at gøre el bilen underholde med al mulig, Entertainment, er selv min søn’s lille ŠKODA Fabia med. 110 hk. På 17″ med. 40 I profil langt mere underholdende at køre i, end feks
    vores GOLF SPORTSVAN med DSG, adaptiv fartpilot, bak kamera, osv. Eller min kammerats Porsche Macan med alt mulig automatik, som selvfølgelig er lækker med læder og en V6 lyd der giver en gåsehud på armene. Nej en El bil kan slet ikke give netop det der gør det underholdende at køre bil. Kun hurtighed som man alligevel ikke kan bruge til noget i det daglige. Den er kun til praktisk, selvfølgelig rummelig, transport. Men er bil er den ikke.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kia EV6 GT bliver endnu vildere

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025