TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Lang rækkevidde og masser af kræfter: Sådan bliver Porsche Macan

Porsche har frigivet flere detaljer om den elektriske version af Macan, som forventes at komme ud på vejene i 2024. Der loves over 600 hestekræfter, 100 kWh batteri og lang rækkevidde!

Af / 16/11/2022 - 14:15
Lang rækkevidde og masser af kræfter: Sådan bliver Porsche Macan

Under afsløringen af ​​den nye Formel E-bil 99X Gen3 i sidste uge afslørede Porsche også flere tekniske specifikationer for den Macan, der komme i 2024. Ifølge afsløringerne kan vi blandt andet forvente, at Macan bliver udstyret med et 100 kWh batteri. Det skriver bl.a. Autocar.

Højeffektive batterier

Batteripakken bliver opdelt i 12 moduler og får en anden type batterikemi end batterierne i Taycan. Den får blandt andet silicium i anoden, som giver en højere energitæthed. Og med en ladeeffekt på op til 270 kW skulle Macan kunne lade fra 5 – 80 procent på kun 25 minutter.

Porsche har endnu ikke offentliggjort officielle tal på rækkevidden, men en talsperson for den tyske bilproducent skal have udtalt, at Macan får en væsentlig længere rækkevidde end Taycan, der i dag stopper ved omkring 500 kilometer WLTP.

Læs også Snart kan de oplade 400 km på fem minutter Nye batterier bliver billigere og bedre, og fjerner al rækkeviddeangst. Og de kommer, før du ved det.

Første elbil på Porsches nye PPE-platform

Macan bliver det første køretøj bygget på Volkswagen-gruppens nye Premium Platform Electric (PPE) med 800 v-arkitektur. Platformen er udviklet i samarbejde med Audi og vil også blive taget i brug på den kommende Q6 e-tron.

porsche ppe platform used in the macan ev
Porsche PPE – Premium Platform Electric. (Foto: Porsche)

PPE-platformen er designet til elektrisk firehjulstræk, men vil i fremtiden også kunne understøtte baghjulstræk. De elektriske motorer, der tages i brug i Macan, vil være væsentligt fornyede og mere effektive end Taycan. Tilsammen yder de op til 603 hestekræfter (450 kW) og et drejningsmoment på 1001 Nm.

Annonce

Porsche har naturligvis fokus på at gøre køreegenskaberne optimale, blandt andet ved hjælp af firehjulsstyring og en fordelagtig vægtfordeling. Macan EV får også en ny generation af Porsche Active Suspension Management (PASM)-chassiset, som giver øget kørekomfort og flere justeringsmuligheder. Ved højere hastigheder vil bilen blive sænket for at give bedre aerodynamik og reduceret forbrug.

Læs også 2023 Audi e-tron får længere rækkevidde - og nyt navn Opfølgeren til Audi e-tron får længere rækkevidde, hurtigere opladning og nyt design: De første biler forventes at rulle ud på vejene i februar 2023!

Bose eller Burmester?

Porsche har ikke annonceret detaljerede specifikationer om infotainment i Macan endnu, men vi kan nok forvente en eller flere touchskærme med understøttelse af Apple CarPlay og Android Auto. Dagens fossile version af Macan kan udstyres med opgraderede lydsystemer fra Bose eller Burmester, så det er nærliggende at tro, at fremtidens elektriske version vil have lignende valgmuligheder.

Læs også Sød musik i Cross Turismo Er du på jagt efter en praktisk og komfortabel sportsvogn med god lyd til turen? Så er Taycan Cross Turismo med Burmester-anlæg et glimrende valg.

Kommer i 2024

Porsche forventer at starte produktion og leverancer af den elektriske Macan i løbet af 2024. Flere detaljer og specifikationer vil blive meldt ud tættere på lanceringen.

 

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kia EV6 GT bliver endnu vildere

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025