TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Lavoie Series 1 e-scooter fra McLaren

Parkeres altid stående.

Af / 17/08/2023 - 13:02
Lavoie Series 1 e-scooter fra McLaren

Her er en god idé, som også er elegant udført. Det kompakte elektriske løbehjul har ikke et almindeligt støtteben, men den kan alligevel parkeres stående.

Lavoie Series 1 e-scooter er udviklet hos McLaren Applied, et søsterselskab til McLaren Group, som vi kender for Formel 1 og svinedyre superbiler. Og den er så kompakt i sammenfoldet tilstand, at den kan være i en McLaren 750S.

Lavoie Campaign Assets 20
Foto: Lavoie

Løbehjulet foldes nemt sammen med et tryk på en knap ved navn Flowfold, og partytricket er at parkere den opretstående ved simpelthen at trykke på knappen og folde fodbrættet ned som vist på billedet nedenfor. Dette eliminerer behovet for et støtteben.

Lavoie Campaign Assets 17
Foto: Lavoie

Series 1 leveres med et 48 volt Samsung 21700-batteri på 468 watt, som giver en rækkevidde på 50 km i Eco-tilstand og en tophastighed på 40 km/t i Sport-tilstand.

Der findes også en version kaldet Series 1 MAX, som har et større batteri på 702 watt med en rækkevidde på 70 km og en tophastighed på 40 km/t. Batteriet kan oplades til 100 procent på tre timer med en Supercharger.

Annonce
Series 1 Silence White Full Collection Lifestyle Shot
Foto: Lavoie

Der er selvfølgelig en app til løbehjulet. Her kan du vælge køreindstilling og effekt, logge ture og styre opladningen. Løbehjulet har også skærmnavigation med et enkelt pilebaseret display, og den er udstyret med alarm og GPS-sporing.

Lavoie Campaign Assets 9
Foto: Lavoie

El-løbehjulet er ikke gratis, Series 1 koster 2.290 euro, og 300 euro mere for Series 1 MAX. Det kan bestilles nu mod et depositum, men leveres først i november 2023.

Lavoie Campaign Assets 1
Foto: Lavoie
Læs også Sjov og lydløs på to hjul Segway eScooter E110SE er lige dele praktisk transportfornuft og elektronisk legetøj.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kia EV6 GT bliver endnu vildere

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025