TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

Nyhed

Lotus Eletre bliver den første elektriske hyper-SUV

Lotus indbygger KEF-anlæg i den kommende Eletre.

Af / 30/03/2022 - 12:52
Lotus Eletre bliver den første elektriske hyper-SUV

De har talt om den et stykke tid, og nu kan vi se resultatet af Lotus’ elbilprojekt, der meget passende hedder Eletre (“at komme til live”). Og som er blevet noget mere, end vi havde forestillet os. F.eks. bliver bilen over fem meter lang, altså BMW iX-størrelse, og den får en 800 volt arkitektur, som tillader hurtigopladning med op til 350 kW.

Eletre skal produceres i Kina. Produktionen starter i slutningen af 2022, og de første biler vil blive leveret til kunderne i 2023.

01 Lotus Eletre Yellow Studio F34
(Foto: Lotus)

Som det fremgår af billederne, taler vi om en stor SUV, der ligger ret langt fra grundlægger Colin Chapmans filosofi. Chapman byggede biler, der var så lette som muligt, for at opnå de bedst mulige køreegenskaber.

Lotus lover, at Eletre vil føles som alt andet end en slap SUV på vejene, og siger, at 0-100 km/t vil tage mindre end tre sekunder. Så ved vi det.

Eletre bliver ikke alene Lotus’ første elbil, men også deres første SUV og deres første firehjulstrækker.

Annonce
04 Lotus Eletre Yellow Studio Profile
(Foto: Lotus)

Lotus fortæller også, at de har arbejdet hårdt med aerodynamikken, så bilen skærer gennem vinden som en kniv og sparer energi også i fart. Det må vi vente og se, men kanaler fra for- og bagskærme, et fladt undergulv og justérbare spoilere hjælper altid.

Effekten starter omkring 600 hk og vi taler selvfølgelig to elmotorer. I hvert fald til at begynde med. Chassiset burde kunne tåle endnu flere kræfter, og der er ikke nogen grund til, at Lotus skal halte bagefter Maserati eller Porsche, når de nu elektrificerer deres SUV-bilpark.

Læs også Nyhed: Elektrisk Maserati får Sonus faber-anlæg SUV’en Maserati Grecale Folgore bliver en af tre elbilmodeller.

De kalder den også den første hyper-SUV. På engelsk bruger man udtrykket hyper-car om det, vi herhjemme kalder superbiler, f.eks. Ferrari og Bugatti.

03 Lotus Eletre Yellow Studio F78
(Foto: Lotus)

Eletre bliver glædeligt nok udstyret med et rimelig heftigt anlæg fra KEF kaldet KEF Premium, som er et 1380 watt kraftigt anlæg med 15 højtalere og KEF’s unikke Uni-Q-enheder. Et KEF Reference-anlæg med hele 2160 watt og 23 højttalere vil også være tilgængeligt.

Lotus Eletre kan reserveres allerede nu, mod et reservationsgebyr på 2.500 euro.

Mere info: lotuscars.com

Fakta
  • 800 V-arkitektur
  • 100+ kWh batteri
  • 22 kW opladning
  • 350 kW hurtigopladning
  • 20 min. opladning giver 400 km rækkevidde
  • 600 km estimeret rækkevidde, WLTP
  • 0-100 km/t på under 3 s.
  • 250 km/t topfart
  • Mål: 510 x 213,5* x 163 cm
  • Akselafstand: 302 cm

* Inkl. kameraer i stedet for sidespejle

<
>
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fords elbil-succes bliver endnu bedre

SUV med 1.000 km rækkevidde og ekstrem ladehastighed

Pump cyklen uden sved på panden

Vi kører Zeekr 7X med uhørt hurtig opladning og overraskende pris!

Cykellygten indsamler beviser automatisk

Hyundais strømlinede Ioniq 6 i nye klæder

"Uødelæggelig" Cybertruck knust på parkeringsplads

Acer Predator - med hjul

Ny teknologi tager over når GPS-signalet forsvinder

BYD lynladning: Så hurtig at du ikke når en pause-hotdog

Drømmen om den talende bil bliver til virkelighed med Gemini Live

Her er VW's elektriske folkevogn