Den vilde Lotus Evija er endnu ikke produceret, og tanken var at igangsætte produktionen i midten af 2021. Men man skal være hurtigt ude, hvis man vil sikre sig en, for den ekstreme sportsvogn med fire elmotorer og tilsammen 2000 hk bliver kun lavet i 130 eksemplarer.
Det bliver altså meget få, der får chancen for at tjekke, om den virkelig kan klare 0-299 km/t på under ni sekunder, som Lotus hævder.
Evija bliver den første supersportsvogn fra Lotus med ren eldrift, men nu annoncerer de, at et samarbejde med franske Alpine er på trapperne.
De har underskrevet et såkaldt memorandum of understanding – MoU – med en intention om at udvikle teknologien til et kommende elkøretøj sammen. Det skal komme såvel satsningen på Formel 1 som Formel E og Endurance til gode, men også danne grundlag for en kommende elektrisk supersportsvogn.
Et samarbejde mellem Lotus og Alpine er antagelig i Colin Chapmans ånd, Lotus’ grundlægger, der altid fremhævede lav vægt som et af de vigtigste kriterier for at producere en hurtig bil.
Begge er kendt for lette konstruktioner. En Lotus Elise vejer en del under et ton og har 235 hk pr. ton effekt, mens en Alpine A110 vejer lige over et ton.
Fra 0 til 300 på 9 sekunder så er den vel løbet tør for strøm??
Ligesom en benzin-bil, stiger forbruget proportionelt med farten. Så det er klart at det ikke er gratis at komme op i den fart. Problemet er nok mere at blive i høj fart i lang tid. Elbiler får en del strøm tilbage når de tager farten af igen, og elmotoren er langt mere effektiv end en forbrændingsmotor. Jeg ville ikke være så bekymret :).
Lækker