TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Lucid Air bliver verdens første bil med Dolby Atmos

Lucid Surreal Sound: Med 21 højttalere og Dolby Atmos er scenen sat for store musikoplevelser i bilen.

Af / 18/03/2021 - 19:33
Lucid Air bliver verdens første bil med Dolby Atmos

Hjemmebiolyd fik en ekstra dimension med introduktionen af Dolby Atmos. Pludselig kommer lyden ikke kun forfra, bagfra og fra siderne af lytteren – men også ovenfra. Resultatet er en perfekt, sømløs halvkugle af lyd, der omgiver lytteren fuldstændig og eliminerer både loft og vægge. Og hvor objekter i lydbilledet opleves som hængende i luften med knivskarp placering snarere end at være bundet til højttalerne.

Det mener Lucid Motors også er en stor fordel i en bil, og med Surreal Sound-lydanlægget har de introduceret Dolby Atmos i deres kommende elbil Lucid Air.

Læs også Lucid-elbil får 832 km rækkevidde, 34'' 5K-skærm og 29 højttalere 0-100 km/t på under 3 sekunder og rekordhurtig opladning.

Det er logisk. En bils kabine kan indimellem føles ret klaustrofobisk, også en så rummelig kabine som i sedanen Lucid Air. Med et almindeligt lydanlæg får man sjældent et stort lydlandskab. I stedet sidder føreren for det meste og hører lyd fra venstre fronthøjttaler, forsædepassageren får lyden fra højre, mens bagsædepassagererne også hovedsagelig sidder og lytter til hver sin højttaler. Det får man ikke de store musikoplevelser ud af.

lu2
Lucid Air bliver verdens første bil med Dolby Atmos-lydanlæg. (Grafik: Lucid Motors/Dolby Laboratories/Geir Gråbein Nordby)

3D-lyd med Surreal Sound og Dolby Atmos

Men Lucid Motors tager altså det hele et skridt videre i Lucid Air med det lydanlæg, de kalder Surreal Sound. Her har de taget i alt 21 højttaler-enheder og placeret dem strategiske steder – også i loftet – for at skabe en sømløs lydboble.

Resultatet er, siges det, et lydbillede, der virtuelt slår både sidedøre og loft ud – og placerer dig midt i et gigantisk, tredimensionelt lydbillede. Og da det er Dolby, der står for lydbilledet, er vi overbevist om, at resultatet vil være aldeles glimrende.

Annonce

Når lydteknikerne fra det anerkendte Capitol Records Studio C ovenikøbet har finjusteret lyden i anlægget, løber vores tænder endnu mere i vand.

lu3
Med et superbt lydanlæg og lang rækkevidde bliver Lucid Air en stærk udfordrer til f.eks. Tesla Model S. (Foto: Lucid Motors)

Atmos kræver Atmos

Der er dog en lille hage, når det gælder Dolby Atmos. Det er nemlig ikke en tryllestav, der opskalerer et stereospor til surround-lyd. Det kan anlægget nok også, men så bliver det ikke Dolby Atmos.

For at få den fulde Atmos-oplevelse skal man hente musikken fra en streaming-tjeneste, der understøtter det, f.eks. Tidal, og den musik, man spiller, skal være kodet med Dolby Atmos. Udvalget er indtil videre begrænset, men det er i stigning.

Læs også Lucid Air jorder Tesla Model S på rækkevidde Lanceres den 9. september.

Også til film?

Men Dolby Atmos er ikke først og fremmest et musikformat, men til film og TV. Og da Lucid Air har en 34 tommers 5K-skærm langs instrumentbrættet, bør det også være et fint miljø at nyde film i. Når man holder stille, selvfølgelig, mens vi venter på fuldt autonome køre-egenskaber.

Vi har endnu ikke set noget officielt om, hvorvidt infotainment-systemet faktisk har video-streaming-tjenester indbygget, men det vil være naturligt at antage, at det enten har det fra starten eller får det med tiden. Flere streaming-tjenester har et stort udvalg af filmtitler med Dolby Atmos-lydspor, klar til at give dig en realistisk lydgengivelse med et gigantisk lydbillede.

lu4
Lucid Air har bl.a. en stor skærm på instrumentbrættet til infotainment-systemet. Det er ikke utænkeligt, at den eller touch-skærmen over midterkonsollen vil kunne vise video med Dolby Atmos-lydspor. (Foto: Lucid Air)

Optimeret lyd for sikkerhed

En anden fordel ved lydanlægget er, at når det skal varsle om fejl i bilen, vil lyden af advarslen bevæge sig i retning af problemet. Hvis nogen på bagsædet f.eks. har løsnet deres sikkerhedssele, går advarselslyden i retning af det pågældende sæde. Temmelig genialt, hvis du spørger os!

Ved akustiske advarsler bliver lyden af musikken også dæmpet, så man let kan høre, hvad bilen prøver at sige.

Priser og tilgængelighed

Lucid Air har planlagt lancering i første kvartal af 2022. Basismodellen hedder Air Pure og koster 69.900 dollars. Den billigste model, der kan udstyres med Dolby Atmos, hedder Air Touring og koster 87.500 dollars. Den billigste version, der har Dolby Atmos fra start, hedder Air Grand Touring og koster 131.500 dollars.

Du kan reservere en Lucid Air her.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kia EV6 GT bliver endnu vildere

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025