TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Lyden af to Mercedes EQC

Hvad er bedre end en Mercedes EQC? To Mercedes EQC! Vi er i gang med at teste standardlyden mod Burmester-anlægget.

Af / 26/08/2020 - 18:10
Lyden af to Mercedes EQC

Vi på Lyd & Billede er glade for gode lydoplevelser, uanset hvor de finder sted. Ikke mindst på fire hjul: Særlig moderne elbiler med deres støjsvage interiør er som skabt til at opleve god musik. Det gælder ikke mindst Mercedes EQC.

Læs også: 20 seje stereoanlæg på fire hjul

For at tjekke, præcis hvor god en lydoplevelse EQC giver, har vi fået lov til at teste ikke bare én, men to udgaver af bilen! Vi har lånt dem i to dage for at kunne komme med en kvalificeret vurdering.

Begge udgaver har samme rækkevidde, motor og det meste andet. Forskellen ligger i udstyrsniveauet. Den ene er basismodellen, der mangler 360 graders kamera (men har bakkamera) samt AirPlay, adaptiv cruise control og elektriske sæder. Desuden leveres den med standard lydanlæg.

Premium-bil = premium-lyd

Den anden, Premium-udgaven, har alle de nævnte funktioner, som den første mangler, og desuden glastag, 21 i stedet for 19 tommers fælge og en række andre lækkerier. Men vigtigst af alt, så er den udstyret med et Burmester-lydanlæg!

Annonce

For nylig testede vi Porsche Taycan med bare Burmester-anlæg, og det gav i den grad appetit på mere! Ud over at kunne spille både højt og rent havde det en detaljeringsevne i overtoneområdet, som var noget af det bedste, vi nogensinde har hørt i en bil.

Hvis du ikke kender Burmester, kan vi fortælle, at de laver nogle af de mest eksklusive komponenter på hi-fi-markedet. At få et Burmester-anlæg i stuen koster så mange knaster, at det er til at blive svimmel af. Men i en bil er det noget mere overkommeligt. Faktisk er Burmester-anlægget inkluderet i Premium-pakken, som kun koster 26.000 kroner ekstra!

Den standardudgave, vi har lånt, er den allermest enkle udgave og koster 689.597 kroner. Men den norske importør måtte kalde gøre en masse krumspring for at få fat i et eksemplar, da man ikke regner med at sælge nogen af dem og derfor kun tager dem ind som specialbestilling!

AMG-udgaven starter derimod på 664.187 kroner, og det er den, vi har fået, udstyret med Burmester-anlæg og anden Premium-indmad.

m2 4
Indvendig oser Mercedes-Benz EQC af luksus. (Foto: Mercedes-Benz)

Første indtryk af Mercedes EQC

Efter at have haft bilerne i nogle få timer kan vi trygt sige, at selv basismodellen er noget særligt med en ekstra stille kabine. Lyden er også godt afbalanceret; akustisk musik klinger fint ud med god snert i guitarstrengene, og det er heller ikke noget problem at spille klassisk musik rimelig højt.

Men da anlægget ikke har nogen separat subwoofer, er basfrekvenserne ikke specielt udadreagerende, og man føler, at der mangler noget, når man øger lydstyrken. Især når der er party-musik på programmet.

Så hvor meget bedre er Burmester-anlægget? Det vil vi undersøge nærmere. Følg med her på siden, og hvis der er noget særligt, du gerne vil vide om lyden i Mercedes EQC, så fyr løs med spørgsmål!

Tak til Bertel O. Steen for lån af biler

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kia EV6 GT bliver endnu vildere

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025