Mercedes planlægger et væld af helelektriske modeller inden 2025, og mindst to af dem kommer allerede i 2021: Superbilen EQS og den kompakte SUV EQA.
Mercedes EQA bliver en kompakt familie-SUV baseret på hybridmodellen GLA og vil sandsynligvis komme i en version med firehjulstræk og elmotor på både for- og bagaksel. EQA skulle efter planen lanceres allerede i år, men blev for nylig udsat til 2021, ifølge Autocar.
I mellemtiden foregår der en masse testning af bilen på veje og baner rundt om i verden. Engelske Auto Express har allerede offentliggjort en række fotos af EQA-prototypen.
Får sandsynligvis Burmester-lyd
Præcis hvilket lydanlæg man kan specificere til EQA, har Mercedes endnu ikke offentliggjort. EQA deler imidlertid platform med hybridmodellen GLA, som vi antager, at den vil have flere udstyrsmæssige ligheder med.
Som bekendt har Mercedes valgt tysk Burmester som lydleverandør til deres modeller, og på GLA kan man specificere udstyrskode #810 (Burmester-anlæg med 12 højttalere, subwoofer i bagagerummet og 590 watt) som tillægsudstyr. Dermed kan vi nok forvente – eller i hvert fald håbe – at EQA også får mulighed for at vælge Burmester-anlæg!
Mercedes EQA skal efter planen gå i produktion sidst på året. Nærmere information om rækkevidde, dansk lanceringsdato og pris forventes i første kvartal af 2021.
PS: EQA besøgte Arjeplog i det nordlige Sverige i marts til en vintertest i ekstrem kulde – ned til -35 grader celsius! Se videoen herunder: