TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Elektrisk Mini Countryman

Bliver større og får god rækkevidde.

Af / 02/09/2023 - 11:00
Elektrisk Mini Countryman

Indtil videre har Mini kun elektrificeret deres mindste model, Cooper SE, der for nylig blev lanceret som en cabriolet i et begrænset antal på 999 eksemplarer. Men som vi har skrevet før, har Mini – og BMW – længe arbejdet på en ny fuldt elektrisk drivlinje til næste generation af Mini på el.

Den nuværende udgave er som bekendt til dels baseret på, hvad man finder under motorhjelmen på BMWs lille i3, og rækkevidden er ikke ligefrem dens styrke.

Læs også Verdens sjoveste elbil? En elektrisk udgave af den fikse Mini Cooper S, med lydanlæg fra Harman Kardon – what's not to like?

Det ændrer sig med de nye modeller, der blev præsenteret ved IAA Mobility 2023 i München i denne måned. Her blev den nye generation af Mini Cooper, og Mini Countryman, vist frem, klar til vejene i sommeren 2024.

Rækkevidde

1 MINI Family 1
Foto: Mini

Den elektriske Cooper SE har slet ikke solgt så dårligt, på trods af en angivet rækkevidde på 228 km (WLTP), og udgør en femtedel af den samlede mængde af 300.000 Mini’er solgt i 2023.

Det tror vi ændrer sig næste år, for rækkevidden på den nye Cooper og Countryman bliver markant bedre.

Annonce

JCW-fart

MINI Cooper 1
Foto: Mini

Den mindste Mini Cooper kommer i første omgang i to versioner, Cooper E og Cooper SE. Førstnævnte får et 40,7 kWt batteri, der skulle kunne nå så langt som 305 kilometer. Den har forhjulstræk med samme kraft, som vi kender fra nutidens Cooper SE. Med 135 kW/184 hk og et drejningsmoment på 290 Nm.

0-100 km/t klarer den på 7,3 sekunder.

Cooper SE har både højere effekt og længere rækkevidde. Den er også forhjulstrukket, og har en 160 kW/218 hk elmotor med et drejningsmoment på 330 Nm. Den ordner 0-100 på 6,7 sekunder, og er pludselig i kategori med John Cooper Works. Batterikapaciteten er på 54,2 kWh, hvilket skulle nå op på 402 WLTP-kilometer. Altså næsten dobbelt så langt som sin forgænger.

MINI Cooper 8
Foto: Mini

Hurtigopladning kan foretages med op til 75 kW for Cooper E, og 95 kW for Cooper SE, og batterierne kan også tempereres inden opladningssessionen starter. Hjemmeopladning kan foretages med op til 11 kW.

Firehjulstræk

MINI Countryman 3
Foto: Mini

Mini Countryman har aldrig før været helt elektrisk, og den har heller aldrig været så stor. Den kommende udgave bliver langt mere familievenlig, for den har fået vokseværk i alle retninger.

Den er 13 cm længere, 443 cm fra for til bag, og er seks cm højere, og ja, selvfølgelig fås den i en udgave med firehjulstræk. Jeg kan allerede fornemme begejstringen. Der bliver helt sikkert mere jubel, når jeg siger, at den også kan køre så langt som 462 km på en opladning. Det er ikke helt Tesla Model Y Long range, men langt mere end de fleste nok har brug for i hverdagen. Udgaven med firehjulstræk har en oplyst rækkevidde på 432 km.

MINI Countryman 4
Foto: Mini

Den vil være tilgængelig i to versioner, Countryman E og Countryman SE ALL4. Begge har det samme batteri med en batterikapacitet på 66,45 kWh. Hjemmeopladning kan foretages med op til 22 kW, mens den kan sluge op til 130 kW via en hurtigoplader.

Countryman E yder 150 kW/204 hk effekt og et moment på 250 Nm; det resulterer i 0-100 på 8,6 sekunder, men Countryman SE ALL4 behøver kun 5,6 sekunder til samme øvelse. Den har en samlet ydelse på 230 kW/313 hk og her er momentet i alt 494 Nm.

Mere plads

MINI Countryman 8
Mini Countryman. Foto: Mini

De kommende Mini-modeller er også opdateret på det udvendige design med korte udhæng, og Countryman har mere fremtrædende firkantede lys, og indenfor er der mere plads til mennesker og bagage. Cooper’en er stadig en lille bil, og bagsædet er nok bedst til to mennesker, der ikke er så høje, men den har en bagsæderyg der kan slås ned, og kommer ligesom Countryman til at få et helt nyt styresystem med nyt interface.

MINI Cooper 11
Mini Cooper. Foto: Mini

Som tidligere er der en stor skærm i midten, men her er det en endnu større OLED-skærm, der svæver over et instrumentbræt i et interiør, der i høj grad er lavet af genbrugsmaterialer.

Countryman er også vokset indeni. Skulderbredden på bagsæderne er øget med 2,5 cm og hele bagsæderækken kan skubbes op til 13 cm, for at få mere bagageplads. Der er bagagevolumen på op til 460 liter, men de tredelte bagsæderyglæn kan klappes ned til en samlet volumen på 1450 liter, så selv store genstand kan transporteres. Bagsæderyglænene kan i øvrigt justeres i seks forskellige positioner.

Anhængertræk

MINI Countryman 13
Foto: Mini

Countryman kan også leveres med anhængertræk og kan trække op til 1200 kg. Den bliver også udstyret med en Trailer Assistant, der hjælper føreren med at manøvrere anhængeren, når den skal parkeres. Countryman har også halvautomatisk kørsel ved hastigheder op til 60 km/t.

Endnu en model

MINI Countryman 12
Mini Countryman. Foto: Mini

Mini åbner for bestillinger på Cooper og Countryman senere på efteråret, hvor vi også får mere information og ikke mindst: Priser.

Men det er ikke enden på historien, for på tærsklen til 2024 lanceres crossover-modellen Aceman, som er en femdørs Mini med bedre frihøjde og mere plads end en tredørs Cooper.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025

Afsløret: Folke-SUV'en Skoda Elroq

700 km rækkevidde!

Mere effektive Tesla-batterier kommer i 2026

Ny Peugeot E-408

Kompakt Skoda Elroq klar til det danske marked

Dyr terrængående elcykel skal matche dyr elektrisk SUV

Elscooter til terrænet