Såkaldte restomods handler om at tage en gammel bil, trække stempelmotor og gearkasse ud og proppe elmotor og batterier ind. Det koster lidt, men hvis man er entusiastisk nok (og f.eks. har en gammel Folkevognsboble), så er der ingen grænser for, hvor elektrisk den gamle bil kan blive.
Mændene på Mini-fabrikken i Oxford hører helt klart til entusiastkategorien. De konverterer klassiske Mini’er til eldrift og gemmer faktisk den lille firecylindrede motor – og gearkassen – hvis man skulle ønske at reversere den elektriske konvertering.
Nu er Mini’en ikke ukendt med modifikationer og konverteringer. Lige siden Alec Issigonis introducerede bilen i 1959, har folk modificeret og peppet Mini’er op, primært for at få dem til at køre hurtigere (John Cooper) eller for at højne komfort og luksus så meget som muligt (David Brown).
Mini Recharged, som den konverterede version hedder, får en 90 kW elmotor på forhjulene og en batteripakke, der skal give en rækkevidde på 160 km. Dog næppe hvis man udfordrer de elektriske – og fysiske – love med stadige accelerationer fra 0 til 100, som skal tage omkring ni sekunder.
Teamet i Oxford har ikke begået den synd at modificere bilen med digitale instrumenter og moderne infotainment-system. Et enkelt analogt instrument viser batterikapaciteten, og tankdækslet på venstre side er nænsomt fjernet og erstattet af et ladestik.
Som sædvanlig med sådanne restomods skal man have en donorbil, og England er stedet, hvor det er nemmest at finde ældre Mini’er i god stand. Hvis man ikke vil køre bil med rattet i højre side, er jeg sikker på, at man også kan få ændret ratplaceringen til venstre side, hvis man vil – og er villig til at betale for det.
Der er ingen oplysninger om, hvad denne herlige elektrificering koster, men erfaringsmæssigt er det ikke billigt. Det er nok billigere at købe en ny Mini Cooper SE, der – selv om den ikke har helt samme charme som den gamle – er en af de mest inspirerende elbiler i småbilsklassen.