Det er muligvis en arbejdsskade, men vi vælger helst biler, der kan leveres med et ordentligt anlæg. Nu bliver det også muligt på den kommende Fort Mustang Mach-E, som kan leveres med lyd fra Bang & Olufsen.
– At lytte til musik kan have en positiv indflydelse på dit humør. Et premium lydanlæg gør, at du får en bedre køretur. Studier viser også, at det kan hjælpe chaufføren med at fokusere bedre, specielt på længere og monotone strækninger, siger design director i Ford Europa Amko Leenarts i en pressemeddelelse.
Vi kunne ikke være mere enige.
Den elektriske Mustang får bl.a. højttalere langs toppen af instrumentbrættet, arrangeret som i en soundbar, og tovejs højttalere i dørene foran og bagi.
En pladsbesparende subwoofer er placeret i bagagerummet og bruger bilens karosseri som kabinet for enheden, der er 16 x 23 cm stor.
Anlægget er specialtilpasset Mustangen, og man kan indstille lydkarakteren fra den vertikale pegeskærm.
– Lyd er en integreret del af livet og er nu også en integreret del af vores design, hvad enten det er til den korte tur til arbejde eller de virkelig store musikalske oplevelser, siger Leenarts.
Netop.
Hvorfor skal den være så ubeskrivelig grim indvendig med den store skærm? Bedste argument for IKKE at købe 😕
Har B&O lyd i min Ford Kuga. Det er da ok men bestemt ikke hverken fantastisk eller specielt premium…