Den nye Ariya NISMO får hele 436 hestekræfter under motorhjelmen – en stigning på 130 hk i forhold til den nuværende topmodel.
“Nissan Ariya NISMO er en balance mellem en elbil og en sportsvogn, som giver stor køreglæde i hverdagen”, siger Mayra Gonzàlez, Vice President of Marketing and Sales, Nissan Europe.
Med den betydelige effektforøgelse forventes tiden fra 0-100 km/t at blive væsentligt forbedret fra de nuværende 5,7 sekunder for e-4ORCE-versionen med det største batteri. Derudover vil Ariya NISMO få specialudviklede sæder, kraftigere bremser og en mere sportslig undervogn.
Skarpe detaljer
Eksteriøret er prydet med skarpere detaljer, aerodynamiske forbedringer og et dedikeret NISMO-logo for at vise, at dette er noget særligt.
Ariya er allerede veletableret i Danmark og ligger lunt lige uden for top 10 når det handler om antal solgte elbiler. Men alene i maj blev der solgt 203 eksemplarer. Nu tager Nissan det næste skridt og tilføjer lidt ekstra krydderi til den elektriske crossover.
Nissan Ariya NISMO: Pris og tilgængelighed
Nissan har endnu ikke annonceret en pris. Men planen er at lancere den i oktober og give os flere detaljer om teknologi, ydeevne, rækkevidde og priser, når det nærmer sig.
Med Ariya NISMO viser Nissan, at de ikke har glemt deres motorsportsrødder, mens de omfavner den elektriske fremtid. Spørgsmålet er, om de kan afbalancere ydeevne og rækkevidde på en måde, der tilfredsstiller både fartentusiaster og praktiske elbilister. Det finder vi ud af, når der kommer flere detaljer senere på året.
Hvis du er interesseret i, hvordan standardversionen af Nissan Ariya klarer sig, kan du læse vores test af den forhjulstrukne version med det mindste batteri her.
Læs mere om Nissans motorsport her.
Ser frem til en stærk nissan ariya hvor meget må den trække
Lidt spændt på hvad den får på den anden aksel
Kan den fås med soltag