Den nye GT-serie af el-løbehjul fra Ninebot-Segway er noget for sig selv. Ifølge producenten er formålet at løfte niveauet for el-løbehjul helt generelt.
Det mindste af de to nye løbehjul hedder Segway KickScooter GT1E. Det har en tophastighed på op til 25 km/t og en rækkevidde på 70 km. Løbehjulet klarer en maks. belastning på 150 kg, så det også kan bruges af de helt tunge drenge, og desuden er det er udstyret med baghjulstræk.
KickScooter GT1E kommer derudover med elektronisk bagbremse samt en skivebremse på forreste hjul, ligesom løbehjulet byder på 11,5″ store slangeløse, pneumatiske dæk, der reducerer risikoen for punkteringer, lover firmaet.
Offroad el-løbehjul
Men rigtigt vildt bliver det først, når vi kigger på Segway KickScooter GT2E.
Ninebot-Segway hævder, at dette løbehjul er “den mest kraftfulde og avancerede KickScooter, der nogensinde er lanceret.”
I hvert fald er rækkevidden op til 90 km, og el-løbehjulet er desuden terrængående! Det kan løbehjulet takke dets justerbare hydraulisk affjedring samt for- og bagstøddæmpere for.
En kraftig dual-motor klarer fra 0 til 48 km/t på under fire sekunder samt en tophastighed på 70 km/t. Ligesom GT1E har Segway KickScooter GT2E en maks. belastning på 150 kg. Løbehjulet er endvidere udstyret med hele tre bremsesystemer (forhjul: skive, baghjul: skive og elektronisk) for optimeret sikkerhed.
Slutteligt byder det terrængående løbehjul på integrerede blinklys og verdens første gennemsigtige PMOLED-display på et el-løbehjul.
Begge løbehjul vil være tilgængelige på markedet til efteråret.
er det det man kalder en Widowmaker