Ninebot KickScooter F-serien består af flere forskellige modeller, men fælles for dem alle er en maksimal hastighed på op til 20 km/t, et slankt farvedisplay, sikkerhedsfunktioner såsom certificerede E-MARK- og Z-MARK-reflekser, LED-lys og en ringeklokke.
KickScooterne giver dig valget mellem tre køre-modes og en gå-mode for at kunne tilpasse sig forskellige vejforhold og brugerscenarier. De forskellige modeller tilbyder forskellige valgmuligheder inden for rækkevidde på en enkelt opladning (F20D op til 20 km; F30D op til 30 km og F40D op til 40 km) samt forskellige motoreffekter og bedre egenskaber i forbindelse med stigninger, skriver Ninebot-Segway i en pressemeddelelse.
Øvrige features og specifikationer
Ninebot KickScooter F-serien er udstyret med et bremsehåndtag, der styrer både den elektroniske bremse (forhjul) og skivebremsen (baghjul). Batteriet placeret i fodstøtten for et lavt tyngdepunkt, hvilket bidrager til forbedret kørestabilitet samt sikkerhed, lover producenten.
Ninebot KickScooter F-serien bruger 10” store dæk, som absorberer stød og forbedrer køreoplevelsen betydeligt med større komfort og stabilitet. Alle tre modeller har unikke slangeløse pneumatiske dæk med et ekstra gelélag på indersiden, hvilket reducerer risikoen for punkteringer betydeligt.
Pris og tilgængelighed
Alle modellerne i Ninebot KickScooter F-serien er tilgængelige nu til følgende vejledende priser:
- F20D: DKK 3.499,-
- F30D: DKK 4.499,-
- F40D: DKK 4.999,-