TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Spionbilleder af Tesla Model 2

Eller er det endnu en fake?

Af / 24/02/2023 - 12:28
Spionbilleder af Tesla Model 2

Mens vi venter på, at Tesla skal lancere sin kommende kompakte, billige elbil – Tesla Model 2 – florerer der masser af rygter og gætterier på nettet. Hvor stor den bliver, hvad den skal koste, hvad den skal hedde. Det meste diskuteres, uden at nogen egentlig ved hvad, hvordan eller hvornår bilen bliver en realitet.

For god ordens skyld: Det ved vi heller ikke.

Nogle af gættene er gode. Som navnet. Hidtil har vi bare kaldt den Model 2, men det er mere en arbejdstitel end et reelt navn. Et par af vores læsere har foreslået Model A, som slet ikke er det dummeste, vi har hørt.

Det passer i hvert fald med Elon Musks ønske om, at Tesla skal bygge Sexy Cars, og ser vi nærmere på Teslas modelrække, så får vi S.3.X.Y.C.A.R.S. Som de fleste kan se, mangler der en model i rækken, nemlig en Model A. Hvis nogle lurer på, hvad S’et i CARS er for en, så er det Model Semi, en elektrisk lastbil.

Tesla Model 2, eller?

FpZjEghXsAA1bhp
Twitter: cyfoxcat

På Twitter dukkede der i denne uge et billede op af en camoufleret bil, hvor der spekuleres i om det kan være et såkaldt muldyr for Model 2. I bilsammenhæng er et muldyr en tidlig prototype, hvor en ny bil og dens nye drivlinje er monteret på et allerede eksisterende karosseri. Simpelthen for at ingen skal lægge mærke til den, når den er ude på testkørsel.

Annonce

Men camouflagen afslører selvfølgelig, at bilen man ser ikke er en færdig produktionsmodel, men en testbil bygget på et kendt karosseri.

Kigger man nøjere på billederne fra @cyfoxcat, ser man konturerne af en Mazda CX-30, en kompakt SUV som kun leveres med forbrændingsmotorer. Mazdaen er ingen ny model, så der er ingen grund til, at den skal camoufleres. Men kigger man nøjere efter, kan man tydelig se at fælgene er hentet fra Tesla Model Y, og det samme er for- og baglygter, så hvad skal man tro?

På Twitter er der flere, som mener, at alt er fake, at dette slet ikke er en Tesla, men et Photoshop-job. For eksempel kommenteres det, at den har almindelige dørgreb, tankdæksel på venstre side (det har de fleste japanske biler), og at flere af detaljerne er klistret på.

Under alle omstændigheder tror vi tror heller ikke, at dette er Model 2, eller hvad den nu kommer til at hedde, og at dette er nok bare er et eksempel på, hvordan rygter på nettet lever deres eget liv, godt fodret af de mange, som kan lide at gætte uden at vide noget konkret.

Moralen er: Du skal ikke tro alt, du læser på Twitter.

Tesla Model 2 rykker nærmere

Billig-Tesla kan sætte rækkevidderekord.

Læs mere
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

1 kommentar til “Spionbilleder af Tesla Model 2”

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kia EV6 GT bliver endnu vildere

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025