TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Tesla Model 3 kører over 700 km

Ny variant af Tesla Model 3, nemlig Long Range med baghjulstræk. Med over 700 km rækkevidde på en enkelt opladning - og den er ikke dyr.

Af / 08/10/2024 - 11:35
Tesla Model 3 kører over 700 km

Med et forbrug på kun 12,5 kWh pr. 100 km er dette den mest effektive Tesla-model nogensinde. Faktisk hævdes det, at den nye baghjulstrukne Tesla Model 3 Long Range er den mest energieffektive elbil på det europæiske marked i dag.

“Model 3 Long Range Rear Wheel Drive kan køre en hel kilometer på den energi, der går til at opvarme et frossent måltid i en mikrobølgeovn”, oplyser Tesla for at illustrere hvor effektiv bilen er.

Den nye model med lang rækkevidde har en startpris på 339.990 kroner. Det er meget rækkevidde for pengene sammenlignet med konkurrenterne.

Læs også Her er Peugeots vigtigste bil Peugeot har afsløret sin nye elektriske SUV, E-3008, i Nice i Frankrig. Med lang rækkevidde og spændende infotainment og instrumentbræt.

Peugeot E-3008: Nærmeste rival i rækkevidde

Til sammenligning starter en Peugeot E-3008 Long Range med 230 hk ved 394.990 kroner kroner. Peugeoten er en kompakt SUV og er nok ikke noget, mange kunder vil overveje i forhold til Tesla Model 3, men vi tager den med, fordi den er den nærmeste med en lignende rækkevidde i en lignende prisklasse. Den har også en angivet rækkevidde på omkring 700 km, men med en stor batteripakke på 96,9 kWh sammenlignet med Teslas 73,5 kWh, begge angivet i nettokapacitet.

Det betyder, at Tesla Model 3 har et betydeligt lavere energiforbrug. Samtidig betyder det, at funktioner som varmeapparat og konstant videoovervågning i Sentry Mode vil æde en større del af den samlede rækkevidde, hvilket formentlig vil betyde en større reduktion i rækkevidden om vinteren.

Annonce
Læs også Langturs-ekspressen Med baghjulstræk og et stort batteri kører den opdaterede Polestar 2 længere end de fleste.

Polestar 2: En mere fair sammenligning

Sammenligner vi med konkurrenten, Polestar 2 Long Range Single Motor, har den en påstået rækkevidde på 610-655 km med en startpris på 415.000 kroner. Her er nettobatterikapaciteten 79 kWh.

Hvis vi ser på præstationer i form af acceleration, er Tesla Model 3 Long Range Rear Wheel Drive i en anden liga end begge sine konkurrenter: 0-100 på 5,2 sekunder sammenlignet med 6,2 sekunder for Polestar 2 med baghjulstræk og 8,7 sekunder for Peugeot E-3008 med forhjulstræk.

Tesla Model 3 RWD anamorph (downscaled)
(Foto: Geir Gråbein Nordby)

Premium-funktioner er standard

Tesla lover, at bilen kommer med alle premiumfunktioner som standard, herunder ventilerede forsæder, opvarmede for- og bagsæder samt et “avanceret lydsystem”. Dette er ikke premium-systemet, men et enklere system uden subwoofer. Vores oplevelse er ikke desto mindre positiv, baseret på vores test af den samme version med kortere rækkevidde.

Kabinen er også blevet ekstra støjsvag med akustisk glas og forbedret støjdæmpning.

Ud over den imponerende rækkevidde bevarer den nye variant alle de funktioner, der har gjort Model 3 til verdens næstbedst sælgende elbil (kun slået af Model Y). Tesla lægger især vægt på kombinationen af lang rækkevidde, sportslige køreegenskaber og avanceret teknologi til en konkurrencedygtig pris.

Tesla Model 3 – pris og tilgængelighed

De første kunder i Europa kan forvente at få leveret den nye Model 3 Long Range Rear Wheel Drive allerede i november. Prisen er 339.990 kroner i standard hvid med et sæt hjul og 18″ fælge, uden anhængertræk. Standardversionen af Model 3 har stadig en startpris på 299.990 kroner.

Mere info: tesla.com

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kia EV6 GT bliver endnu vildere

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025