Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Da jeg var med en kammerat ude for at hente en Model X Plaid (udtales plæjd, for dem, der undrer sig) en dag før jul, var vi bestemt ikke alene i Tesla-køen i Drammen.
Ude i baggården hos Tesla holdt række på række af Model S og X – alle Plaid, må I vide – og ventede på deres ejere. Som for sin del stod som sild i en tønde inde i de ellers åbne kontorlokaler og ventede utålmodigt, mens deres kl. 14-aftaler blev forsinket til aftentide.
Nøgler blev afleveret på samlebånd til kunder, der hver havde betalt mere end en million kroner for deres splinternye karet. Hvis man ville undersøge bilen inden man overtog den, fik man pænt at vide, at det ikke kunne lade sig gøre; her var der ikke tid til at gå bilerne efter i sømmene for hver enkelt kunde.
Den lidt specielle situation var opstået, fordi der var gjort en sidste indsats for at få afleveret så mange biler som muligt inden nytår, hvor norske bilafgifter også skulle træde i kraft for elbiler. De havde derfor tydeligvis sørget for at presse så mange mennesker ind i løbet af et par dage op til jul og nytår, at selve overtagelsen føltes nogenlunde lige så speciel og personlig som en tur i IKEA på en lørdag ved frokosttid.
Da det endelig blev min makkers tur, fik han nøglekortene, med beskeden: “Sig til, hvis der er noget, du er i tvivl om. God tur!”
30 hovedløse Teslaer
Vi fandt vores X, kom ind og bemærkede straks, at der manglede noget. Vi vidste på forhånd, at rattet var af typen “yoke”, altså et halvt snarere end et helt rat. Men hvordan fanden fik man bilen fremad? For slet ikke at tale om baglæns?
Det var der åbenbart flere, der havde problemer med at finde ud af, for ude i sneen på parkeringspladsen var der nok ca. tredive “verdens hurtigste” vogne, der ikke rørte sig af flækken. Og da to biler nærmede sig lidt for tæt på hinanden, fordi begge bilister endelig havde indset, hvordan bilen kørte fremad, så var det tydeligvis pænt vigtigt at få bilerne til at bakke. Vi brød ud i brølende latter, kun af og til afbrudt af nervøsiteten over at skulle manøvrere en bil til en værdi af ti tons lørdagsslik ud fra en glat parkeringsplads med tredive andre hovedløse Teslaer.
Gearstangen er væk
Årsagen til forvirringen var en løsning, vi aldrig havde set i en bil før: Træk et virtuelt håndtag opad på infotainment-skærmen for at køre fremad. Træk det ned for at køre baglæns. Der er nemlig ingen fysisk gearstang i bilen. Hvilket tog tid at finde ud af, da intet personale informerede os om dette på forhånd. Og da vi var stolte mænd, benyttede vi os selvfølgelig ikke af tilbuddet om at “sige til, hvis der er noget, du er i tvivl om”. Så er det trods alt bedre at ligne to voksne idioter.
Det havde været lyst, da vi stod i kø; det var skumring, da vi fik nøglerne udleveret. Aftenmørket havde nået at sænke sig, da vi endelig forlod parkeringspladsen.
Rundkørselsrod
Da latteren havde lagt sig, blev det alvor. Blodig alvor. Det viste sig nemlig at disse biler ikke er lavet til rundkørsler. Et fænomen, der ikke er mangel på i Drammen by. Ser du, i stedet for de blinklys-stanggreb der bruges i de fleste biler, blinker man her ved at trykke på to taktile knapper med haptisk feedback på venstre side af yoke-rattet. Den øverste blinker til venstre, den nederste til højre. For at annullere blinkningen skal du trykke en gang til – eller vente på, at bilen gør det automatisk, når et sving er gennemført.
Når man skal blinke ud af en rundkørsel, sidder man med rattet lige i favnen – og for at finde den knap, der blinker bilen ud igen, for at fortælle bilisten, der venter på at komme ind, at banen er fri… ja, så skal man tage øjnene væk fra vejen for at kigge på rattet. Sigt, tryk – og håb på det bedste.
Så hvor du er vant til langsomt, men sikkert, at slippe grebet om et rundt rat og lade det glide silkeblødt rundt mellem dine hænder, mens bilen retter sig op ud af svinget, har du nu to anderledes valg: Drej det halve rat gradvist tilbage ved at skifte greb flere gange, eller slip rattet helt, og lad det spinne frit.
At du har 1.020 vilde hestekræfter i ryggen, som kribler efter at blive sluppet løs, gør tingene ekstra spændende i denne situation.
Galskab på fire hjul
Ude på hovedvejen blev det straks sjovere. Også her kommer yoke-rattet til sin ret, for man slipper nemlig for, at toppen af rattet dækker instrumentpanelet. Du har frit udsyn!
Og wow, sikke en kraft, sikke en fart! Med bilen i Plaid-tilstand (det sidste niveau, over Sport), skal du ikke have nogen særlig tung fod på watt-pedalen, før du bliver fodgænger resten af vejen, og skal møde i byretten for at græde din modige tårer i håb om, at dommeren kun idømmer dig samfundstjeneste. “Tilgiv mig, dommer, for jeg vidste ikke, hvad jeg gjorde.”
Slå pedalen ned, og mærk 2,5 tons blive plantet i ryggen med øjeblikkelig kraft! Skidt pyt med at det er fuldstændig tosset. Jeg kan selvsagt ikke komme i tanke om et eneste reelt behov for at en 6-personers familie-SUV skal kunne accelerere fra 0-100 km/t på 2,6 sekunder. Faktisk ikke engang de 3,9 sekunder, som den samme spurt tager med den “almindelige” Model X, som du nu kan få for ca. 100.000 kr. mindre end Plaid. Men kun Plaid er Plaid, og det rører noget dybt inden i én at vide, at man kører i verdens hurtigste masseproducerede SUV.
Får “almindeligt” rat, men …
Efterhånden bliver man imidlertid mere og mere vant til yoke-rattet. En ekstra god nyhed for mange er trods alt at man nu kan bestille Plaid-bilerne med et helt rat. Faktisk er det nu standard, og du skal aktivt vælge “yoke” i konfiguratoren. Det koster ikke ekstra. Har du allerede købt en bil med halvt rat, så kan du fra marts få eftermonteret et helt hos Tesla for 6.690 kroner ekstra.
Det er imidlertid ikke den manglende grebszone, der er det største problem, men placeringen af blinklysene. Blandt andet. Jeg bryder mig heller ikke om løsningen til vinduesviskerne, hvor man aktiverer dem med en taktil knap med højre tommelfinger, mens intervallet indstilles med hjulet til venstre. Det virker dårligt gennemtænkt, og er ikke intuitivt.
Den dårlige nyhed er, at denne funktionalitet også gælder for det “almindelige” rat. Den største irritation ved styretøjet på Tesla Plaid vil således stadig være der.
Dette kunne forbedres med progressiv styring, men det er ikke tilgængeligt på nuværende tidspunkt. Her kunne Tesla lære af Toyotas steer-by-wire-princip, som sidder på bZ4X til godt under den halve pris. Tesla kigger bestemt på muligheden, men det hjælper ikke nutidens Plaid-ejere ret meget.
Tesla-ejere er ikke som andre bilejere
For at opsummere det første indtryk af Tesla Model X Plaid: Det er en fantastisk fed bil at køre i. Den har rummeligheden fra en enorm familie-SUV, kombineret med en racerbils sportslige karakter. Og et rat, der vil vække associationerne til netop en coupé-racerbil. Den har fordelene ved at du kan se hele instrumentpanelet, når du kører. Men desværre med flere ulemper.
Med et normalt rundt rat skal man dreje det indtil flere omgange ved lav hastighed – f.eks. på en parkeringsplads. Og med styringen af blinklysene helt latterligt placeret i venstre side af rattet, kan du nærmest godt glemme alt om at blinke dig ud af rundkørsler. I starten vil du gøre det bedste, du kan, men du vil snart erkende, at det er sikrere for alle bare at lade være.
Når du ser en Tesla, der ikke blinker ud af en rundkørsel, er det derfor ikke, fordi Tesla-ejere er arrogante. Det er simpelthen fordi dén funktion er stort set ubrugelig.
