TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Tesla Roadster udskydes

Teslas kommende supersportsvogn bliver ikke produktionsklar før 2022.

Af / 01/02/2021 - 16:33
Tesla Roadster udskydes

Hvis du havde glædet dig til den kommende Tesla Roadsters vanvittige acceleration og lidt vind i håret, så har Elon Musk en skuffende besked til dig. På Twitter skriver han, at Roadster alligevel ikke bliver produktionsklar i år.

Den elektriske supersportsvogn, der stadig er under udvikling, vil ikke være klar til testkørsel før senere på året, og produktionsstart er blevet udsat til 2022.

t2

Tesla Roadster, der er en firesæder med aftageligt glastag, skal dele vitale komponenter med Model S Plaid, hvilket vil sige tre motorer og over 1000 hk effekt.

Med 10.000 Nm drejningsmoment til alle fire hjul skal 0-96 km/t (60 mph) kun tage 1,9 sekunder, og bilen skulle få en tophastighed på over 400 km/t!

Annonce

Tesla mener også, at rækkevidden bliver tæt på 1.000 km (620 miles), hvilket leder os til at tro, at de har gjort noget nyt med både batteripakken, som antydes at være på hele 200 kWh, og energiforbruget.

t3

Roadster er prissat til 250.000 dollars, og den kan allerede nu reserveres på Teslas danske website (hvilket koster en bagatel af 288.000 kroner). Men du kan altså ikke komme til at køre den før 2022.

Læs også Federe elbil har du næppe set Får den 2000 hk?

Den vil sandsynligvis få følgeskab af Lotus Evija med 2000 hk, der kun laves i 130 eksemplarer, og Maseratis elektriske udgave af MC20, som kan bestilles med lydanlæg fra Sonus faber.

Dermed bliver der meget lidt at vælge imellem af elektriske supersportsvogne.

t4

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025

Afsløret: Folke-SUV'en Skoda Elroq

700 km rækkevidde!

Mere effektive Tesla-batterier kommer i 2026

Ny Peugeot E-408

Kompakt Skoda Elroq klar til det danske marked

Dyr terrængående elcykel skal matche dyr elektrisk SUV

Elscooter til terrænet