Her på Lyd & Billede bruger vi en masse tid på at teste produkter. Men når vi ikke lige er beskæftiget i testværkstedet, så skriver vi nyheder, analyser og kommentarer for at holde jer opdateret om alt, hvad der sker i techverden.
Således også i år. Og når vi kigger tilbage på 2022 – og på trafikken på www.lydogbillede.dk – kan vi konstatere, at I læsere har en bred smag.
I læste om løsninger til det smarte hjem. I læste om højttalere, forstærkere og andet hi-fi. Og I læste om elbiler.
Nå ja, især sidst på året var der også ham her Elon Musk – I ved, ham fra Tesla, SpaceX og nu Twitter – som I gerne ville læse om.
Vi præsenterer listen over dette års ti mest læste artikler på www.lydogbillede.dk. Den øverste artikel er den allermest læste og så fremdeles.
Læs eller genlæs dem herunder.
Top 10 - Artikler 2022
Garmins smart-ur har “evig” batteritid
Ønsker du dig et smart-ur med analog oplevelse og "uovertruffen batteritid"? Garmin mener at have løsningen, med Instinct Crossover.
IFA 2022: Nu kan danskere købe smart og miljøvenlig miniopvaskemaskine
Franske Daan Tech vil sælge deres miniopvaskemaskine Bob på det danske marked. På IFA-messen i Berlin fremviste firmaet også den spritnye smarte miniovn Joe.
VHS-kassette med Tilbage til fremtiden solgt for rekordsum
Great Scott! Se video fra den ellevilde budrunde.
Philips Hue får Matter efter nytår
Matter-standarden, som skal gøre det lettere for Smart Home-produkter at fungere sammen, er nu blevet officielt lanceret. Og Matter er på vej til næsten alle Philips Hue-produkter, fortæller producenten.
NAD fejrer 50-års jubilæum med retroforstærker
NAD C 3050 LE har et 'retro' udseende, men er propfyldt med topmoderne godter. Inklusive MQA, to-vejs Bluetooth, AirPlay 2 og Dirac rumkorrektion.
Kompakt folke-SUV fungerer efter hensigten
Den nye Subaru Solterra har firehjulstræk som standard, med en behagelig indgangspris. Sådan er den at køre i.
Elon Musk har en pointe
Elon Musk hævder, at Apple truer med at fjerne Twitter fra App Store. Skulle det ske, lover tech-milliardæren at udvikle sin egen smartphone. Vi glæder os allerede.