0-100 km/t tager kun 2,2 sekunder, siger Porsche. Jeg tror dem. Intet forbereder dig på chokket, når du sparker den i gang og presses bagud i sædet. Blodet strømmer til baghovedet, og i et kort sekund føles det, som om øjnene er ved at forsvinde ind i kraniet. Speedometeret tæller hurtigere op, end jeg kan følge med. Da de 200 km/t er passeret, er der kun gået knap 6,4 sekunder, siden bilen holdt stille på asfalten.
Den lange strækning på Circuito Monteblanco, vest for Sevilla, ender i et blødt højresving, og planen er absolut at få bil og fører helskindet gennem svinget. Et fast tryk på bremsepedalen stopper den vanvittige acceleration med det samme, og jeg kan slippe bremsepedalen og styre gennem svinget, mens jeg langsomt øger hastigheden, inden et skarpt venstresving igen kalder på bremsepedalen.
Det er fuldstændig vanvittigt. GT-versionen af Porsche Taycan Turbo er det vildeste, jeg nogensinde har kørt. Det er ganske enkelt en racerbil på plader. Et fartmonster, der hele tiden vil køre hurtigere, helst indtil topfarten på 305 km/t er nået, men så lang er banen ikke. Og tak for det.
Foran mig ligger endnu en GT, som skyder ud af svinget foran mig. Et tryk på grebet på rattet aktiverer attack mode, som øger effekten fra 1.093 til vanvittige 1.108 hk, og det føles, som om djævelskabet er ved at lette. Alle hestekræfterne slippes straks løs på de fire Pirelli-dæk, og jeg kommer alt for hurtigt ind i det næste sving.
De store keramiske bremseskiver i keramisk komposit griber fat så hurtigt, at jeg tror, jeg låser det ene hjul i højresvinget, som kommer meget hurtigere, end jeg havde forestillet mig. Det højre hjulsæt tangerer apex’en, men linjen er forkert, og jeg er nødt til at lette på gassen og korrigere før strækningen op til næste sving. Farten er ikke så høj nu, og GT’en foran har fået et forspring. I det sidste sving før den lange strækning er linjen ind og ud langt mere optimal, og Porschen suser afsted som en skoldet kat, da jeg igen aktiverer attack mode.
I næste runde sidder linjerne bedre, og farten øges. Blodet suser rundt i kroppen, de race-tex-beklædte skålsæder i kulfiber holder kroppen i et jerngreb i svingene, som tages med stigende selvtillid og større fart. Og så er det slut.
Cool down
En æresrunde senere for at køle batteriet – og føreren – ned, inden vi ruller ind i pit lane, giver mig tid til at reflektere over runderne på banen. Med en bil der ikke havde helt så mange kræfter, ville det have været meget nemmere at holde optimale linjer ind og ud af banens mange sving. Men fordi der er så brutalt med kræfter her, giver den eksplosive acceleration Porschen en vanvittig fart ind i svingene. Man skal bruge flere omgange på at lære både banen og bilen at kende, og så kommer flowet naturligt, men tiden er gået, og jeg kravler ud af skålsæderne og udbryder et stille “$”&&#§” for mig selv.
Weissach-pakke
Bilen, jeg lige har kørt, er en Taycan Turbo GT i shade of green med Weissach-pakken. Som slanker GT’en med 70 kilo, sammenlignet med en GT uden Weissach-pakken. Den har slet ikke noget bagsæde, men lette kulfibersæder. Porsche har endda fjernet en af ladeportene for at spare vægt.
Bagtil har de monteret en spoiler, der genererer 200 kg terræntryk ved 305 km/t, og luften ledes rundt om og under bilen med små kulfiberspoilere, så luften lettere kan strømme rundt om karrosseriet.
Hvis du spekulerer på, hvor meget hurtigere en Taycan Turbo GT er sammenlignet med en Taycan Turbo S med performancepakken, er svaret 26 sekunder hurtigere rundt på Nürburgrings nordsløjfe med en omgangstid på 7:07,55. Hvilket er rekord for elbiler.
Turbo GT
Elmotorerne i en Turbo GT leverer endnu mere drejningsmoment end i en almindelig Turbo S. Op til 1.340 Nm i alt, og en ny puls-inverter leverer op til 900 ampere. Det er mere end inverteren i en Turbo S, som leverer 600. Gearingen på bagakslen er blevet ændret for at give mere fremdrift ved høj hastighed, og dækkene er 21-tommer Pirelli P Zero R, som Pirelli har udviklet specielt til Taycan Turbo GT.
Ejerne kan opgradere til P Zero Trofeo RS, som er semi-slick-dæk, der er udviklet til GT-versionen og godkendt til gadebrug.
Vælger man Taycan Turbo GT uden Weissach-pakken, får man fire sæder og Sport Chrono-pakken. Porsches Active Ride-affjedring – standard på begge udgaver – sænker bilen og reducerer krængning til et absolut minimum.
Taycan Turbo GT er den vildeste køremaskine, jeg nogensinde har kørt, og det fantastiske er, at den er fuldt lovlig til vejkørsel. Så er det godt at vide, at en Turbo GT har en opgivet rækkevidde på 555 kilometer ifølge WLTP-målinger. Den kan oplades med op til 320 kW, så det kun tager 18 minutter at oplade fra 10 til 80 procent batterikapacitet.
Bilen kan allerede bestilles og vil blive leveret i løbet af sommeren 2024. Hvis du vælger den mest kraftfulde version med Weissach-pakken, er prisen 2.749.900 kroner, samme pris som for Taycan Turbo GT uden.
Der findes ikke noget lignende, bortset fra Tesla Model S Plaid, men hvem vil have en bil, der får baghjul af en Porsche Taycan Turbo GT?
