TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

VW ID.5 præsenteret

Endelig kommer produktionsmodellen af konceptbilen ID.Crozz. ID.5 vil kunne fås i to versioner. Sådan bliver de.

Af / 04/11/2021 - 16:26
VW ID.5 præsenteret

Volkswagen ID.4 er blevet meget populær, og efter lidt opstartsproblemer med ID.3 med mange bugs – noget, vi også oplevede, da vi testede den – er det tydeligt, at den tyske bilgigant er blevet en spiller at regne med på elbilmarkedet. Og nu kommer ID.5, en slags coupé-version af crossover-SUV’en ID.4. ID.5 er desuden den produktionsmodel, der er tættest på konceptbilen ID.Crozz, som VW præsenterede tilbage i 2017.

Læs også Mangler noget power Volkswagen ID.4 er en fin bil at køre, men uden mulighed for opgraderet bilstereo føler man sig aldrig som konge af vejen.

Det betyder, at Volkswagen nu følger søsterselskabet Audi, som tilbyder en Sportback-version af deres Q4 e-tron. ID.5 har et mere sportsligt karosseri end ID.4 med et buet tag og en spoiler bagtil for bedre vejgreb og aerodynamik.

Med en udvendig længde på 4,6 meter og 2,77 meters akselafstand lover Volkswagen, at bilen vil føles lige så rummelig som en konventionel SUV i klassen over.

Volkswagen IDcrozz
Konceptbilen VW ID.Crozz. (Foto: Volkswagen)

To modeller: Standard og GTX

Der kommer to modeller af ID.5: Den almindelige med baghjulstræk og GTX-versionen med firehjulstræk og mere motorkraft. Mens det kraftigste baghjulstrækker bruger 8,5 sekunder på at nå 100 km/t, klarer ID.5 GTX det på 6,2 sekunder. Det svarer til ID.4.

Bagagerummet er øget fra 543 liter i ID.4 til 549 liter i ID.5, på trods af en mere skrå hældning på bagklappen. Slår man sæderygerne ned, øges bagagerummet til 1.561 liter.

Annonce

ID.5 skal have forbedret aerodynamik i forhold til ID.4, men på papiret er rækkevidden alligevel kun øget med én km med det største batteri: Op til 520 km i stedet for 519 km (op til 480 km for ID.5 GTX mod 478 km for ID.4 GTX).

Volkswagen ID5 4 scaled 1
Bagenden går mere skråt nedad på ID.5 end på søstermodellen ID.4. (Foto: Volkswagen)

Hurtigere hurtigopladning

Hvor ID.4 og ID.4 GTX oplades med op til 125 kW hurtigopladning, er det øget til 170 KW for ID.5 med det største batteri. Der har længe været rygter om, at lignende ladehastigheder kommer til ID.4 og ID.3, men om det vil ske via software-opdateringer, eller om det kun er nye kunder, der får øget ladehastighed, må vi vente og se.

Volkswagen ID5 1 scaled 1
(Foto: Volkswagen)

Opdateringer gennem luften

ID.5 har får den helt nye software-version ID. Software 3.0. Desuden gøres software-opdateringer og tillægsfunktioner tilgængelige gennem luften, såkaldt over-the-air.

Det betyder, at bilen i højere grad holder sig opdateret og løbende kan forbedres, uden at man må forbi et værksted. Det hele sker, mens bilen står sluttet til hjemmeopladeren. På den måde kan den holdes opdateret gennem hele sin levetid.

Også for ID.4 er OTA-opdateringer begyndt at blive rulle ud, så ID.5 adskiller sig ikke rigtig på det punkt. Men ID.5 vil altså have det fra starten.

Volkswagen ID5 6 scaled 1
(Foto: Volkswagen)

Travel Assist

ID.5 er udstyret med en videreudviklet Travel Assist (ekstraudstyr), som tilpasser sig ens kørestil ud fra, hvordan man normalt placerer sig i kørebanen. Travel Assist kan også indsamle anonymiserede data, altså dele køredata fra flere køretøjer, for bedre at lære lokalområdet at kende.

Volkswagen ID5 2 scaled 1
(Foto: Volkswagen)

Hvad med premium-lydanlæg?

Hvor Audi tilbyder Sonos-lydanlæg i deres Q4 e-tron, og Skoda på sigt planlægger at tilbyde Canton som tilvalg til Enyaq-kunder, har Volkswagen indtil videre valgt at være mere nærige, hvad angår lyden. Kun standardanlæg, uden mulighed for opgradering, har været parolen for både ID.3 og ID.4.

Der blev ikke nævnt noget om anlægget under præsentationen af ID.5 i går, så vi forventer ikke, at der sker mere på det punkt.

Specifikationerne ligner ellers dem for ID.4:

  • Fås med 52 kWh (343 km WLTP) eller 77 kWh (519 km WLTP) batteri.
  • Motorkraft: 148-204 hk (109-150 kW) for ID.5, 299 hk (220 kW) for GTX.
  • Tilvalg såsom sportsinteriør, 20″ eller 21″ fælge, infotainment-pakke med 12″ skærm og head-up display samt induktionsopladning til én telefon.
  • Førerassistent-pakke med oplyste dørhåndtag, bakkamera og nøglefri håndtering.
  • Komfortpakke med sædevarme, diverse ladeudtag, regnsensor m.m.
  • Sportspakke med adaptivt understel.
  • LED Matrix-lys.
  • Og meget mere.
Volkswagen ID5 lifestyle
(Foto: Volkswagen)

Priser

Vi kender endnu ikke de danske priser, men ID.5 forventes at starte omkring 430.000 kroner.

Mere info: volkswagen.dk

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

2 kommentarer til “VW ID.5 præsenteret”

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025

Afsløret: Folke-SUV'en Skoda Elroq

700 km rækkevidde!

Mere effektive Tesla-batterier kommer i 2026

Ny Peugeot E-408

Kompakt Skoda Elroq klar til det danske marked

Dyr terrængående elcykel skal matche dyr elektrisk SUV

Elscooter til terrænet

Nissan vil skabe en elektrisk GT-R