3D-printere er fremtiden. Ingen tvivl om det, men selv om teknologien er blevet både mere tilgængelig og mere anvendt, er den stadig for de fleste blot en lovende fremtidsdrøm.
Det amerikanske opstartsfirma M3D Lcc står bag “The Micro”, som de selv beskriver som den første ægte forbruger-3D-printer. Med en pris på under 2.000 kroner og et ganske stuerent design kan der være noget om snakken.
Printeren er, som mange andre, udbudt på investeringsportalen Kickstarter, hvor private kan være med til at finansiere konkrete opstartsvirksomheder. Og her har den taget brugerne med storm. M3D havde bedt om 50.000 dollars til udviklingen, men har i skrivende stund fået lovning på næsten 60 gange så meget. Lige under tre millioner dollars.
The Micro svarer til sit navn. Der er tale om en terning med en sidelængde på 18,5 cm og en vægt på bare et kg. Den bruger almindelige filamentruller til at printe modellerne, som kan blive lige over 10 x 10 10 cm. Der medfølger printsoftware, og printeren kan fungere under Windows, Mac og Linux via en USB-tilslutning.
Imens de fleste 3D-printere er konstrueret til, at selvbyggere kan lave om på opbygningen efter behov, og derfor er solidt overdimensionerede, er The Micro designet til at være et færdigt produkt. Det har betydet, at man har kunnet skære ned på både vægt og strømforbrug – og dermed på prisen.
De hurtigste investorer kunne bestille printeren til en særlig rabatpris på 199 dollars (ca. 1.100 kroner), men de er for længst solgt. Man kan dog stadig bestille en printer til 299 dollars (ca. 1.700 kroner). Dertil skal dog lægges fragt, told og moms.
I alt har næsten 9.700 personer bestilt en mini-3D-printer. De første masseproducerede modeller leveres i november, men da produktionskapaciteten er begrænset, må nytilkomne købere beregne en ventetid frem til februar 2015.
Se præsentationsvideoen herunder:
Du kan i øvrigt læse meget mere om 3D-print i Lyd & Billede nummer 4/2014, som kan købes i bladkiosken eller digitalt – til iPad i App Store eller til Android i Google Play.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer