annonce

Nyhed:
Borg’en er landet

Borg'en er landet

Soloprojekt fra en af Europas største højttalerbagmænd – og med støtte fra legendariske Ken Ishiwata.

(Foto: Producent)

High End-messen i München er stedet, hvor alle de store og kendte hi-fi-producenter møder op for at vise flaget. Men i de lange gange bag messens hovedstrøg finder man også mindre eller helt nye mærker.

Karl-Heinz Fink er ikke en navn, som de mange hi-fi-købere genkender. Men den tyske akustikingeniør og hans kolleger har stået bag udviklingen af en lang række højttalere, som sælges af kendte mærker. I de fleste tilfælde sker den slags incognito, men den prisvindende Concept 500 fra Q Acoustics er blot én af dem.

På High End 2018 i München havde Fink imidlertid valgt at optræde i eget navn med en højttaler kaldet “Borg”. Den meterhøje højttaler minder mest om en sarkofag. Og med en vægt på 52 kg skal den nok stå godt fast på sine spikes.

Bestykningen er usædvanlig: En tovejs-højttaler med 10″ bas/mellemtone med kæmpemagnet og lærredsophæng og en specialudviklet AMT-diskant fra Mundorf. “Det er ikke helt nemt at få sådan et par enheder til at arbejde sammen – men vi er heller ikke helt almindelige,” siger Karl-Heinz Fink.

Men vi behøvede ikke at tage den faderstolte konstruktørs ord for det. Han havde ved lanceringen allieret sig med et af de mest kendte og respekterede ansigter i hi-fi-verdenen: Ken Ishiwata fra Marantz. De to har kendt hinanden i mange år og har ofte arbejdet sammen.

Karl-Heinz har en sjælden viden om højttalere, og det er en fornøjelse at kende ham. Ham bør I lytte til,” sagde Ken Ishiwata.

Karl-Heinz Fink (tv.) havede inviteret sin mangeårige ven og samarbejdspartner Ken Ishiwata (th.) med til lanceringen. Foto: John Alex Hvidlykke, L&B

Borg-højttaleren kan selv ikke med den bedste vilje kaldes elegant, men den har et skulpturelt, maskulint touch. Og lyden ved pressedemonstrationen var særdeles lovende. Det er faktisk lykkedes at få de umage enheder til at spille sømløst sammen og lyde både raffineret og magtfuldt.

annonce

Borg’en kommer til salg i juli til en pris på 24.000 euro parret.

annonce
Navnet “Borg” begyndte som et øgenavn, men så holdt det ved. Foto: John Alex Hvidlykke, L&B

FinkTeam

NB! Redaktionen præciserer, at rejse og ophold var betalt af FinkTeam.

Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.
annonce

Læs også

Ny læk: Nu ved vi stort set alt om Samsung Galaxy S20

S20 og S20+ ligner hinanden, mens S20 Ultra får en gigantisk skærm og Samsungs bedste kamera til dato.

Sådan bliver OnePlus' nye 120 Hz Fluid Display

Den kommende OnePlus 8-serie får formentlig ny skærmteknologi.

Fjernbetjening til Sony-kameraer

Sonys håndgreb har fjernstyring af kameraet og er også et praktisk bordstativ.

Nu lukker butikkerne

Efter 27 år lukker Bose 119 butikker på verdensplan.

Alt-i-en-afspiller fra Mark Levinson

Mark Levinsons kommende afspiller opfylder tre krav.

Speedy Gonzales

Sony a9 II frister sportsfotograferne med verdens bedste autofokus.

B&O’s tredje forsøg med true wireless

Beoplay E8 3rd Generation er mindre end forgængerne. Alligevel har de mere kraft og bedre batterilevetid.

Opgradér lyden med en ny pickup

Rega har tweaket en af deres bedste MC-pickupper.

Seriøs pladespiller du har råd til

På CES-messen lancerede Audio-Technica en ny topmodel i deres budgetserie, nemlig AT-LPW50PB.

B&O’s omsætning falder som en sten

Efter flere nedjusteringer så det seneste halvår endnu sløjere ud for det danske flagskib.