TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Acer-laptops med 3D-skærm

ConceptD-computere fra Acer får stereoskopiske skærme, der kan ses uden 3D-briller.

Af / 28/05/2021 - 11:44
Acer-laptops med 3D-skærm

Acer har præsenteret den seneste generation af profesionelle computere under mærket ConcepD, der henvender sig til kreative professionelle.

Som man kunne forvente, har de nye modeller opdaterede processorer og grafikkort. Nærmere bestemt 11. generations Intel Core-processorer og Nvidia GeForce RTX30xx-grafik.

Topmodellen er den nye udgave af “palet-PC’en” ConceptD 7 Ezel, som nu kan fås med 15,6″ 4K-skærm, Intel Core i7-11800H og Nvidia GeForce RTX 3080-grafik. De nye maskiner kan købes fra efteråret, men prisen er endnu ikke oplyst.

Skal det være endnu tungere, findes der også modeller med professionelle Intel Xeon W-11955M processorer og Nvidia RTX A5000-grafik.

SpatialLabs

Opdateret hardware er i sig selv interessant, men den mest markante nyhed er SpatialLabs, som er en kombination af hardware og software, der skal gøre det muligt for 3D-designere at se deres arbejde tredimensionalt på skærmen uden særlige briller eller VR-hovedsæt.

Annonce

På hardwaresiden bygger SpatialLabs på to eye-tracking-kameraer, der følger brugerens øjenbevægelser, og en LCD-linse foran skærmen. Softwaren er en gammel kending fra spilverdenen, nemlig Unreal Engine. Unreal-motoren har været drivkraften bag mange 3D-skydespil. Men den kan også bruges til mindre actionpræget 3D-grafik.

Den dårlige nyhed er, at 3D-skærmen ikke endnu er standard på de nye ConceptD-maskiner, men en prototype. Så vi må vente en computergeneration med at få rumlig grafik på den flade skærm.

 

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Google på vej til at lancere laptop

Apple køber Pixelmator

Google får ultra-giga-astronomisk bøde i Rusland

Nu kommer Apples AI-laptop

Fejlplaceret ladestik igen

Ny Mac Mini er mindre og hurtigere

Mac Mini M4 lækket af Amazon

Nu kommer den første iMac med M4-chip

Kommer Mac M4 i næste uge?

Intel og AMD i fælles front mod Qualcomm

Det er først nu, vi får ægte AI-PC'er.

Endelig fik vi AI på PC'en!