TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Hård tablet til hårdt arbejde

Panasonic Toughbook S1 er en syvtommers-arbejdstablet, man ikke behøver passe ekstra på.

Af / 24/05/2021 - 07:00
Hård tablet til hårdt arbejde

Tablets er nyttige til information og registrering på arbejdet. Men hvis arbejdet er snavset, vådt eller direkte farligt, giver indendørsmodellerne op.

Panasonic Toughbook S1 er en robust Android-tablet til netop det formål. Den robuste enhed er med sin 7-tommer skærm optimal i hænderne på eksempelvis patruljerende personale med blåt blink, teknikere, der overvåger produktionslinjer, feltteknikere, der udfører både inspektioner og vedligeholdelse samt bygningsarbejde.

Toughbook S1 er takket være den medfølgende håndrem behagelig at bruge, selv over længere tid. Skærmen fungerer under alle vejrforhold, og skærmen er lysstærk nok til at kunne bruges selv i solskin. Den kan også bruges i regnvejr og med beskyttelseshandsker.

To kameraer og stregkodelæser

En konfigurerbar tilbehørsport tilbyder diverse tilføjelsesløsninger, såsom en stregkodelæser eller en ekstra USB-port. Enheden har to kameraer: et frontkamera på 13 Mp og et bagkamera på 5 Mp. Den fås også med SIM-kortplads, så man kan være på nettet i felten.

Toughbook S1 er bygget til brug over lange perioder, og batteriet kan derfor skiftes uden at slukke for enheden.

Annonce

Enheden drives af Android 10 og er udstyret med en Qualcomm SDM660 octacore-processor, 4 GB RAM og 64 GB lagringsplads.

Toughbook S1 er både støv- og vandafvisende (IP65/67), MIL-STD-810H-certificeret og testet til at kunne tåle at blive tabt fra op til 150 cm ned på beton.

Priserne starter fra EUR 1.110.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Verdens letteste Copilot-laptop

Lenovo: Skærmen vokser med opgaven

Asus frigiver Copilot+ kompatibel PC

Lenovos computer med sammenrullelig skærm er lige på trapperne

Kinesisk routergigant under lup i USA

Redesign af Apple Magic Mouse i støbeskeen

Røde præsenterer Wireless GO 3

Fremtidens MacBooks kan få 5G

Mobilrouter er hurtigere end fiber

Mercusys nu i Norden

Microsoft laver mikro - men det er ikke en PC

Google på vej til at lancere laptop