annonce

Technics SP-10R er deres sejeste pladespiller

CES 2017

Efter genoplivningen af den legendariske SL-1200 er turen kommet til SP-10.

Foto: Technics

På IFA afsløres Technics’ dyreste og − forhåbentlig − bedste pladespiller hidtil. Det handler om Technics SP-10R. Producenten gentager dermed sidste års stunt, hvor man reintroducerede den legendariske SL-1200 som en attraktiv high-end-pladespiller under navnet SL-1200G samt specialmodellen SL-1200GAE.

SP-10R er en moderne reinkarnation af en pladespiller, der går endnu længere tilbage end SL-1200 fra 1972. SP-10 så nemlig dagens lys to år tidligere, i 1970. Oprindelig blev den lavet til studiobrug på radiostationer og lignende. Når den nu genoplives, bliver det i en så luksuriøs version, at den alene taler til private high-end-musikelskere.

Technics SP-10R
Technics SP-10 består af en pladetallerken, motor og strømforsyning, som kan fæstnes til en base, med en tonearm efter eget valg. Foto: Technics

 

SP-10 er modulopbygget med en tallerken, motor og strømforsyning, som kan anbringes og tilpasses på et underlag og med en tonearm efter eget valg.

Opbygning

Den nye Technics SP-10R kombinerer producentens mest avancerede digitale og analoge teknologier, hvilket skulle give os det bedste signal/støjforhold og det mest stabile drivværk med de mindste hastighedsvariationer, der til dato er set fra Technics’ side.

Technics SP-10 mkII
Et eksempel på, hvordan den gamle Technics SP-10 mkII kunne se ud. Mekanikken kan direkte byttes ud med den nye SP-10R.

 

Motoren er direkte drevet og har ingen jernkerne (en såkaldt ”coreless direct-drive motor). Pladespilleren har dette tilfælles med SL-1200G.

annonce

Selve pladetallerkenen er 7 (ja, syv!) kilo tungere end den hidtil tungeste, som sidder på SL-1200G. Det er mere end dobbelt så tungt for at sikre den mest stabile drift. Tallerkenen har tre lag, bestående af henholdsvis messing, helstøbt aluminium og dæmpende gummi. Resonansfrekvensen på hvert lag er optimeret for at undertrykke eksterne vibrationer og dermed eliminere selv den mindste påvirkning.

annonce

Strømforsyningen består ikke af en traditionel transformator, men en switched mode-forsyning, hvilket bedre skulle undertrykke brum fra strømforsyningen (da den arbejder ved en meget højere frekvens end lysnettets 50 Hz). Strømforsyningen er separeret fra hoveddelen for at forhindre uønsket støj mellem de to.

Tilgængelighed af Technics SP-10R

På IFA-messen kan man se en prototype. Technics SP-10R burde være klar til masseproduktion inden sommeren 2018. Komponenterne kan erstatte mekanikken på eksisterende pladespillersystemer baseret på SP-10 mkII (1975) og SP-10 mkIII (1981).

Technics planlægger også at lancere en komplet pladespiller baseret på SP-10R, med tonearm og base.

Vi har ikke fået priser. Men interesserede kan godt begynde at spare op!

annonce

technics.com
panasonic.com

Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.
annonce

Læs også

Ny læk: Nu ved vi stort set alt om Samsung Galaxy S20

S20 og S20+ ligner hinanden, mens S20 Ultra får en gigantisk skærm og Samsungs bedste kamera til dato.

Sådan bliver OnePlus' nye 120 Hz Fluid Display

Den kommende OnePlus 8-serie får formentlig ny skærmteknologi.

Fjernbetjening til Sony-kameraer

Sonys håndgreb har fjernstyring af kameraet og er også et praktisk bordstativ.

Nu lukker butikkerne

Efter 27 år lukker Bose 119 butikker på verdensplan.

Alt-i-en-afspiller fra Mark Levinson

Mark Levinsons kommende afspiller opfylder tre krav.

Speedy Gonzales

Sony a9 II frister sportsfotograferne med verdens bedste autofokus.

B&O’s tredje forsøg med true wireless

Beoplay E8 3rd Generation er mindre end forgængerne. Alligevel har de mere kraft og bedre batterilevetid.

Opgradér lyden med en ny pickup

Rega har tweaket en af deres bedste MC-pickupper.

Seriøs pladespiller du har råd til

På CES-messen lancerede Audio-Technica en ny topmodel i deres budgetserie, nemlig AT-LPW50PB.

B&O’s omsætning falder som en sten

Efter flere nedjusteringer så det seneste halvår endnu sløjere ud for det danske flagskib.