Verdens ledere flyves i disse dage ind med privatfly til FNs COP28-klimakonference i Dubai. Men det er ikke kun politikere og miljøfolk, der svinger de grønne faner i ørkenstaten.
Acer har i Dubai præsenteret visionen “Conscious Technology”, der skal hjælpe med at tackle klimaforandringer.
Elektronikgiganten har tilsluttet sig RE100-initiativet og forpligtet sig til at bruge 100% elektricitet på vedvarende energi inden 2035. Virksomheden har også forpligtet sig til at opnå netto-nuludledning inden 2050.
Desuden har Acer sat et mål om at bruge 20-30% genbrugsplast i sine computere og skærme inden 2025. Foreløbig er de med 17% i 2022 nået lidt over halvvejs.
“Vi skal fremskynde indførelsen af vedvarende energi for at bekæmpe klimaforandringer forårsaget af global opvarmning,” siger Acers bestyrelsesformand og CEO Jason Chen. “I 2022 nåede Acer Group op på 44% vedvarende elektricitet. For at nå vores mål på 100% vil udnyttelse af sol- og vindenergi i energilagringsteknologi være nøglen.”
Jason Chen fortalte også på pressemødet, at halvdelen (ca. 1.000 medarbejdere) af Acers europæiske ansatte er beskæftiget med genbrug af elektronik. Det gælder ikke kun Acers egne returnerede produkter; virksomheden laver også genvinding og miljøhåndtering af omkring 40 andre elektronikvirksomheders produkter.
Der var selvfølgelig også nye produkter på programmet. Acer har således lanceret en række soldrevne energilagringsløsninger. Den nye serie af mobile kraftværker kommer i modeller på 600Wh, 1800Wh og 3000Wh, kombineret med et udvalg af foldbare solpaneler. Priser og skandinavisk tilgængelighed blev ikke oplyst.
På PC-siden præsenterede Acer den nye Aspire Vero 16 (AV16-51P). Genbrug og og miljøbevidsthed er tænkt ind i hvert trin af computerens “livscyklus” – fra fremstilling til emballering til genanvendelse efter endt levetid. Kabinettet indeholder mere end 60% genbrugsplast. Emballagen er 100% genbrugsmaterialer, og selv skruerne er standardiserede, så maskinen er nem at adskille og genbruge.
Elektronikken er dog ny, men de nyeste Intel Core Ultra-processorer er mere energieffektive end tidligere generationer. Og de indeholder Intel AI Boost, hvis nye AI-drevne funktioner lover ekstrem energieffektivitet.
Acer Aspire Vero 16 kan købes fra andet kvartal 2024, og koster fra 6.999 kroner.
Udstillingen med temaet “Conscious Technology for a Brighter Tomorrow” fortæller om Acers igangværende klimaindsats og den teknologi, der er designet og fremstillet med tanke på fremtiden. Udstillingen vises på Alserkal Avenue i Dubai og fremhæver produkter og tjenester under fire livsstilskoncepter for arbejde, læring, transport og livsstil.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer