TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Apple lancerer nye computere baseret på opdaterede processorer

Den lynhurtige M2-processor fra Apple får hele to endnu hurtigere opdateringer, som finder vej til både Mac mini og MacBook Pro.

Af / 17/01/2023 - 16:18
Apple lancerer nye computere baseret på opdaterede processorer

Apple præsenterede sin nyeste M2-processor i juni 2022. Den fandt lynhurtigt vej til bl.a. MacBook Air, som dermed blev væsentligt hurtigere end langt de fleste lette Windows-baserede ultrabooks i samme prisklasse.

Læs også Hurtigste MacBook Air til dato Apples ultrabook har fået nyt design og en vitaminindsprøjtning, der vil noget. Men prisen er derefter.

Men vi har længe ventet på M2 Pro og M2 Max, som vi regner med vil kunne give især MacBook Pro noget nær superkræfter. Og i dag er ventetiden forbi.

Apple har nemlig i dag lanceret netop de to længe ventede chips, M2 Pro og M2 Max, som ifølge techgiganten i Cupertino “løfter den banebrydende energieffektive ydeevne i Apple-chips til nye højder.”

M2 Pro opskalerer M2-arkitekturen og leverer en op til 12-core CPU og op til 19-core GPU samt op til 32 GB hurtig samlet hukommelse. M2 Max bygger videre på egenskaberne fra M2 Pro og har en op til 38-core GPU, dobbelt så stor samlet hukommelsesbåndbredde og op til 96 GB samlet hukommelse.

Apple M2 chips hero 230117
(Foto: Apple)

Både M2 Pro og M2 Max indeholder Apples næstegenerations 16-core Neural Engine, der kan klare 15,8 billioner handlinger i sekundet og er op til 40 procent hurtigere end den forrige generation, lover Apple.

Annonce

MacBook Pro

Og begge nye Apple-chips finder altså vej til to helt nye MacBook Pro-modeller, 14″ og 16″ MacBook Pro med M2 Pro og M2 Max.

Det er ikke eneste nyhed. De to nye MacBook Pro’er understøtter nu også – langt om længe – Wi-Fi 6E. Samt HDMI med understøttelse af 8K-skærme.

“Med op til 96 GB samlet hukommelse i M2 Max-modellen kan kreative sjæle arbejde på scener, som er så store, at bærbare PC’er slet ikke kan køre dem,” praler Apple i en pressemeddelelse. Javel ja … det glæder vi os til at teste.

De nye MacBook Pro-modeller får samme Liquid Retina XDR-skærme, tilslutningsmuligheder og 1080p FaceTime-kameraer som deres forgængere. De leveres begge med macOS Ventura.

Apple MacBook Pro M2 Pro and M2 Max hero 230117
(Foto: Apple)

Kunderne kan bestille de nye 14″ og 16″ MacBook Pro’er fra i dag, og de vil være tilgængelige fra og med tirsdag den 24. januar. Priserne starter fra 18.999 kroner for den mindste 14″ MacBook Pro med M2 Pro. 16″ MacBook Pro med M2 Pro fås fra 23.499 kroner.

Mac mini

Også den kompakte Mac mini kommer nu endelig i nye versioner med hhv. M2- og M2 Pro-processor. Og startprisen er sat ned til 5.499 kroner.

“Mac mini med M2 og M2 Pro leverer hurtigere ydeevne, endnu mere samlet hukommelse og avancerede tilslutningsmuligheder, herunder understøttelse af op til to skærme på M2-modellen og op til tre skærme på M2 Pro-modellen,” kan vi bl.a. læse os til i Apples pressemeddelelse.

M2-modellen har således to Thunderbolt 4-porte og understøtter op til to skærme. M2 Pro-modellen har fire Thunderbolt 4-porte og understøtter altså op til tre skærme. Desuden kan M2 Pro-modellen understøtte én 8K-skærm, hvilket er en nyhed for Mac mini.

Begge modeller har to USB-A-porte, en HDMI-port, en Gigabit Ethernet-port med mulighed for 10 Gigabit og et opgraderet jackstik til hovedtelefoner, som understøtter hovedtelefoner med høj impedans. Når det gælder trådløs forbindelse, byder begge nye modeller på Wi-Fi 6E samt Bluetooth 5.3.

Apple Mac mini M2 and M2 Pro hero 230117
(Foto: Apple)

Ligesom de nye MacBook Pro-modeller leveres de nye Mac mini’er med macOS Ventura.

Som nævnt fås Mac mini med M2 fra 5.499 kroner, mens Mac mini med M2 Pro kommer til at koste 11.999 kroner. Begge computere kan leveres fra d. 24. januar.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Google på vej til at lancere laptop

Apple køber Pixelmator

Google får ultra-giga-astronomisk bøde i Rusland

Nu kommer Apples AI-laptop

Fejlplaceret ladestik igen

Ny Mac Mini er mindre og hurtigere

Mac Mini M4 lækket af Amazon

Nu kommer den første iMac med M4-chip

Kommer Mac M4 i næste uge?

Intel og AMD i fælles front mod Qualcomm

Det er først nu, vi får ægte AI-PC'er.

Endelig fik vi AI på PC'en!