Denne uge blev virkelig en festival af lanceringer, som Apple havde antydet i sidste uge. Mandag fik vi en opdateret iMac med M4-chip. I går, tirsdag, kom en helt redesignet Mac Mini, som blev den første computer med M4 Pro-chippen. Og nu kom så den forventede nyhed om en opdateret Macbook Pro-serie med endnu flere muskler.
Fælles for alle computerlanceringerne er den nye generation af systemkredsløb. Ud over selvfølgelig at have højere processor- og grafikydelse og hurtigere hukommelsesbåndbredde er de bedre modeller for første gang udstyret med Thunderbolt 5. De kan nu også bestilles med nanotexturglas, som på iPad Pro M4. Men frem for alt er de optimeret til Apple Intelligence, som nu begynder at rulle ud, og som kommer til Danmark i løbet af foråret. M4-serien siges at have dobbelt ydelse fra Neural Engine, som håndterer maskinlæring og AI-opgaver.
Dette års Macbook Pro-serie kommer i en 14-tommers version med M4-, M4 Pro- eller M4 Max-processor samt en 16-tommers version med M4 Pro eller M4 Max.
Macbook Pro M4
Den enkleste processor i serien fås kun i 14-tommers versionen. Siden sidste års M3-model har den fået flere processorkerner og højere hukommelsesbåndbredde. Vi er også sluppet af med den sløve 8 GB-model, så hukommelsen nu starter ved 16 GB og går op til 32 GB i stedet for 24 GB. Der er desuden en ekstra Thunderbolt 4-port. FaceTime-kameraet er nu på 12 Mp og understøtter Center stage. Batteriet er lidt større og giver os 10 procent mere batteritid. Dimensionerne og vægten er de samme.
Macbook Pro M4 Pro
Pro-processoren har fået 4 ekstra ydelseskerner, mens effektivitetskernerne faktisk er faldet med 2. 16-tommeren har desuden fået to ekstra grafikkerner. Hukommelsesbåndbredden er øget dramatisk. Hukommelsen starter ved 24 GB i stedet for 18 GB. Der er det samme antal porte, men de er nu opgraderet til Thunderbolt 5. Også denne model har fået et 12 Mp FaceTime-kamera med Center stage. Batteritiden skal være op til 20 procent bedre. Både 14- og 16-tommers modellerne holder samme størrelse og vægt som sidste års M3-modeller.
Macbook Pro M4 Max
Max-processoren har samme antal kerner som M3 Max, men betydeligt bedre hukommelsesbåndbredde. Med hensyn til hukommelse gælder det samme som for Pro-modellen, ligeså med hensyn til portene. Også denne model har fået FaceTime-kameraet med 12 Mp og Center stage. 14-tommeren ser ud til at have fået op til 10 procent længere batteritid, mens 16-tommeren faktisk har fået lidt mindre. Mål og vægt er som sidste års model.
Hvor meget hurtigere dette års Macbook med M4 rent faktisk er, må vi vende tilbage til, når vi får den på testbænken.
Pris og tilgængelighed
De nye Macbook Pro-modeller kan forudbestilles og kommer 8. november.
Macbook Pro 14″ med M4 koster fra 14.999 kr.
Macbook Pro 14″ med M4 Pro koster fra 18.999 kr.
Macbook Pro 14″ med M4 Max koster fra 29.799 kr.
Macbook Pro 16″ med M4 Pro koster fra 22.999 kr.
Macbook Pro 16″ med M4 Max koster fra 31.999 kr.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer