Elektronikmessen CES 2023 i Las Vegas er i fuld gang, og Asus har præsenteret sine nyheder for kreative brugere. Præsentationen, der havde overskriften “An incredible future” (en utrolig fremtid), fandt dog ikke fysisk sted i ørkenstaten, men ved et virtuelt event. Nyhederne kan dog også ses på selve messen.
Blandt nyhederne var Asus Spatial Vision, verdens første brillefri 3D OLED-skærmteknologi til bærbare computere. Asus viste også nye kreative PC’er, udstyret med 13. gen. Intel Core i9-processorer og Nvidia GeForce RTX 40-serie grafikkort.
De nye produkter omfatter blandt andet ProArt Studiobook 16 3D OLED, Zenbook Pro 16X OLED, Zenbook Pro 14 OLED og Zenbook 14X OLED.
Der blev også annonceret en række mere erhvervsrettede produkter. Blandt højdepunkterne var den nye ExpertBook B9 OLED, der er en let og kraftfuld bærbar til legebarnet på hjørnekontoret.
Gamere blev forkælet med de nye TUF Gaming A15/17 (FA507/707) og F15/17 (FX507/707) bærbare computere med op til Intel Core i9-13900H eller AMD Ryzen 9 Zen 4 CPU’er og de nyeste GeForce RTX 40-serie grafikprocessorer.
3D-OLED uden briller
Asus Spatial Vision er verdens første brillefri 3D OLED-skærmteknologi. Teknikken fungerer ved hjælp af eye-tracking kamerateknologi, der gør det muligt for skærmen at skabe forskellige billeder for hvert øje.
Brillefri 3D er ikke en nyhed, men OLED-skærmen har et kontrastforhold på 1.000.000:1 og en opdateringsfrekvens på 120 Hz, hvilket kan oversættes til en oplevelse uden flimmer. Teknlogien får sin debut i Asus ProArt Studiobook 16 3D OLED (H7604), der har brillefri 3,2K 120 Hz 3D OLED-skærm. Af andre data kan nævnes 13. gen. Intel Core i9-13980HX-processor, NVIDIA GeForce RTX 40-grafik og op til 64 GB RAM. Der kommer også en model med traditionel 2D OLED touchskærm.
Asus Vivobook Pro 16X 3D OLED (K6604) er 16″ bærbar PC til kreative, ligeledes brillefri 3D OLED 3,2K 120 Hz, Intel Core i9-13980HX-processor og Nvdia-grafik.
Asus Zenbook Pro 16X OLED (UX7602BZ) er den stærkeste Zenbook-bærbare til dato, med 3,2 K OLED-skærm, 13. generations i9-processor, GeForce 40-serie grafik og 32 GB RAM. Altså ikke den typiske bærbare. Vi er spændte – men frygter for prisen.
Også de mere kompakte har fået OLED-skærme. Zenbook Pro 14 OLED og Zenbook 14X OLED har begge 2,8 K 120 Hz-skærm og selvfølgelig årets mode i Intel-processorer. Begge kan fås med Nvidia-grafik.
Heftigt cheflegetøj
Asus ExpertBook B9 OLED (B9403CVA) er også drevet af 13. gen. Intel og har 2,8 K OLED-skærm. Som erhvervsmaskine er den sikret på alle mulige måder, med NFC-login, en Kensington-låseslot, fysisk webcam-skjold og fingeraftrykssensor. Og hvis du kom for at spørge om lønforhøjelse, har maskinen en status-LED på låget, der automatisk lyser, når brugeren er optaget.
Imens Intel er enerådende i den “seriøse” verden, er der valgmuligheder på processorer til gaming. Asus TUF Gaming A16 Advantage Edition (FA617) er udstyret med den nyeste Ryzen 9 Zen 4 CPU, (op til) Radeon RDNA3 GPU og AMD Smart Access Graphics og skærm med op til QHD/240 Hz opdateringshastighed.
Asus TUF Gaming F15/17 og A15/17 (FX507/707 og FA507/707) leveres med henholdsvis (op til) Intel Core i9-13900H-processor, og AMD Ryzen 9 Zen 4-processor. Grafikken på begge er nyeste gerenration af Nvidia GeForce RTX.
Nyt på alle gamingmaskinerne er en såkaldt MUX-switch, der gør det muligt for at skifte mellem integreret grafik Nvidia-grafik, når der spilles.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer