TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

CES 2023: Masser af PC’er fra HP

PC-giganten HP havde masser af computere til erhverv, hjemmekontor og gaming med på CES-messen.

Af / 09/01/2023 - 14:10
CES 2023: Masser af PC’er fra HP

HP laver flere PC’er end de fleste – og det kunne godt ses på HP’s stand på den netop afsluttede CES 2023-messe i Las Vegas. For der var PC-nyheder i alle størrelser, kategorier og prisklasser. Samt tilbehør dertil.

Ny PC = glæde

Hybridarbejde – altså arbejde på alle steder og tider – er kommet for at blive, men det kræver det rette udstyr. HP har fået lavet en undersøgelse af, hvad der giver kontoransatte glæde og produktivitet. Og til PC-producentens glæde, svarer 74 procent af de adspurgte, at en velfungerende computer har stor betydning.

Erhvervsbrugerne med direktørtitel på visitkortet kan blandt andet glæde sig over HP Dragonfly G4, der er designet til ledere, der ønsker at betale for det ypperste.

HP Dragonfly G4 Natural Silver Front Left
HP Dragonfly G4 (Foto: HP)

Stadig i den dyre ende finder man HP EliteBook 1040 G10 og HP Elite x360 1040 G10, der  ifølge HP er henholdsvis verdens mest avancerede business-notebook og ditto-360 graders notebook.

Alle de nævnte maskiner understøtter dobbelte videostreams og kameraskift, så brugere nemt kan vise deres ansigter og en genstand eller et whiteboard på samme tid. Med HP Keystone Correction kan computeren desuden korrigere for skævheder i billedet af et whiteboard eller et fysisk dokument.

Annonce
HP EliteBook 1040 G10_Front Right HP Elite x360 1040 G10_Front Right
<
>
HP Elite x360 1040 G10 (Foto: HP)

 

To skærme i én dobbelt størrelse

Når der skal laves arbejde, der er mere kompliceret end at spille Tetris, kan man ikke få for megen skærmplads. HP E45c G5 Curved Monitor er en 45” super-ultrabred skærm, der opløsningsmæssigt svarer til to QHD-skærme ved siden af hinanden. Og den kan faktisk også opdeles, så der kan vises to billeder side om side.

HP E45c G5 DQHD Curved Monitor 1 Front
HP’s kæmpebrede skærm svarer til to QHD-skærme side om side. (Foto: HP)

Nyt hos HP på denne CES er headsets til erhvervsbrug. Firmaet købte i 2022 Poly (tidl. Plantronics), der er kendt for Voyager-serien af Bluetooth-headsets. Poly Voyager Free 60-serien er beregnet til både møder og musik og har ANC.

Voyager Free 60 Carbon Black Floating USB C with Smart Case high res rgb
HP købte Poly i 2022, og laver nu også erhvervs-headsets. Her: Voyager Free 60+ (Foto: HP)

Til hjemmekontoret havde HP en 27-tommers Alt-i-en PC, der virkelig indeholder alt. Også kaffegrums indgår i bæredygtighedens navn. Den fås passende nok i farverne sort og mælk.

HP 27 inch All in One PC JetBlack FrontRight
HP 27″ Alt-i-en-PC. Med kaffe. (Foto: HP)

HP’s gaming-mærke, Omen, havde også en stribe PC’er med. Omen 17 Laptop bliver sandsynligvis HP’s mest kraftfulde bærbare gaming-computer hidtil, takket være (op til) 13. generations Intel Core i9-13900HX-processor og Nvidia GeForce-grafik. Hvilket givetvis vil sige GeForce RTX serie 40-grafik, hvis der skal flyttes hegnspæle.

OMEN 17 Laptop 4
Omen 17 Laptop (Foto: HP)

Tryk på <AND>

Fra HP-ejede HyperX så vi et spiltilbehør, der var lige så nytteløst, som det var nuttet og potentielt uundværligt: 3D-printede specialtaster!

HX3D er en ny service, der vil tilbyde modifikationer til tastaturer og andet gaming-grej. Så hvis du vil være original, kunne det sikkert friste med en ESC-tast, der er en kat, kage eller karakter. I første række gælder det kun amerikanerne, der kan købe en HyperX Cozy Cat Keycap for USD 19,99. Men vi har sikkert ikke set det sidste til det!

pr ces 3d personalization product name 1120x592 1
Skift hætter til taster ud med 3D-printede figurer. (Foto: HP)

 

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Kinesisk routergigant under lup i USA

Redesign af Apple Magic Mouse i støbeskeen

Røde præsenterer Wireless GO 3

Fremtidens MacBooks kan få 5G

Mobilrouter er hurtigere end fiber

Mercusys nu i Norden

Microsoft laver mikro - men det er ikke en PC

Google på vej til at lancere laptop

Apple køber Pixelmator

Google får ultra-giga-astronomisk bøde i Rusland

Nu kommer Apples AI-laptop

Fejlplaceret ladestik igen