HP laver flere PC’er end de fleste – og det kunne godt ses på HP’s stand på den netop afsluttede CES 2023-messe i Las Vegas. For der var PC-nyheder i alle størrelser, kategorier og prisklasser. Samt tilbehør dertil.
Ny PC = glæde
Hybridarbejde – altså arbejde på alle steder og tider – er kommet for at blive, men det kræver det rette udstyr. HP har fået lavet en undersøgelse af, hvad der giver kontoransatte glæde og produktivitet. Og til PC-producentens glæde, svarer 74 procent af de adspurgte, at en velfungerende computer har stor betydning.
Erhvervsbrugerne med direktørtitel på visitkortet kan blandt andet glæde sig over HP Dragonfly G4, der er designet til ledere, der ønsker at betale for det ypperste.
Stadig i den dyre ende finder man HP EliteBook 1040 G10 og HP Elite x360 1040 G10, der ifølge HP er henholdsvis verdens mest avancerede business-notebook og ditto-360 graders notebook.
Alle de nævnte maskiner understøtter dobbelte videostreams og kameraskift, så brugere nemt kan vise deres ansigter og en genstand eller et whiteboard på samme tid. Med HP Keystone Correction kan computeren desuden korrigere for skævheder i billedet af et whiteboard eller et fysisk dokument.
To skærme i én dobbelt størrelse
Når der skal laves arbejde, der er mere kompliceret end at spille Tetris, kan man ikke få for megen skærmplads. HP E45c G5 Curved Monitor er en 45” super-ultrabred skærm, der opløsningsmæssigt svarer til to QHD-skærme ved siden af hinanden. Og den kan faktisk også opdeles, så der kan vises to billeder side om side.
Nyt hos HP på denne CES er headsets til erhvervsbrug. Firmaet købte i 2022 Poly (tidl. Plantronics), der er kendt for Voyager-serien af Bluetooth-headsets. Poly Voyager Free 60-serien er beregnet til både møder og musik og har ANC.
Til hjemmekontoret havde HP en 27-tommers Alt-i-en PC, der virkelig indeholder alt. Også kaffegrums indgår i bæredygtighedens navn. Den fås passende nok i farverne sort og mælk.
HP’s gaming-mærke, Omen, havde også en stribe PC’er med. Omen 17 Laptop bliver sandsynligvis HP’s mest kraftfulde bærbare gaming-computer hidtil, takket være (op til) 13. generations Intel Core i9-13900HX-processor og Nvidia GeForce-grafik. Hvilket givetvis vil sige GeForce RTX serie 40-grafik, hvis der skal flyttes hegnspæle.
Tryk på <AND>
Fra HP-ejede HyperX så vi et spiltilbehør, der var lige så nytteløst, som det var nuttet og potentielt uundværligt: 3D-printede specialtaster!
HX3D er en ny service, der vil tilbyde modifikationer til tastaturer og andet gaming-grej. Så hvis du vil være original, kunne det sikkert friste med en ESC-tast, der er en kat, kage eller karakter. I første række gælder det kun amerikanerne, der kan købe en HyperX Cozy Cat Keycap for USD 19,99. Men vi har sikkert ikke set det sidste til det!
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer