På sidste uges CES 2023-messe i Las Vegas kunne man få trangen til nye PC’er stillet – eller vækket. For der var nye computere overalt. Som det hører sig til på verdens største messe for hjemmeelektronik. Også hos Acer, der var klar med alle halvårets nye modeller. Selvfølgelig med de seneste processorer fra Intel og AMD. Samt med GeForce RTX serie 40-grafik i modellerne til gaming og kreativt arbejde.
Acer Swift Go 14 er en lille charmetrold med 2,8k OLED-skærm og en vægt på 1,3 kg. Der findes også en større 16-tommers udgave med 3,2k-opløsning, samt en ekstra hurtig Swift X 14 med Nvidia GeForce-grafik.
Acer Aspire-serien er bygget til det solide, daglige kontor- og hjemmekontorarbejde. Serien omfatter både bærbare computere og AIO-computere, hvor elektronikken er bygget ind i en fladskærm. Sidstnævnte fås i 27″ og 32″ størrelse.
Til erhvervsbrug kan Chrome-baserede computere være et nemt og billigt alternativ til Windows-PC’er. Af dem havde Acer også en stribe med på CES 2023.
Nitro-serien henvender sig til de, der godt vil spille lidt, men uden at ofre økonomien og bærbarheden. Nitro-computerne kommer i 16″ og 17″ størrelse og med skærme op til 165 Hz og WUXGA-skærmopløsning, samt Nvidia-grafik.
Til spillere i den tunge ende havde Acer opdateret sine Predator-maskiner. Herunder med to helt nye Predator Helios-modeller i henholdsvis 16″ og 18″ format. Begge fås heldigvis i WQXGA-format (2560 x 1600 pixels). Så måske 2023 bliver året, hvor vi endelig siger farvel til den antikke Full HD-opløsning som dominerende norm på gamingmaskiner?
Sidst, men så afgjort ikke mindst, havde Acer Predator-gamingskærme med på messen. Mest iøjnefaldende var Predator X45, der er en superbred (og i vores øjne superlækker) 45-tommers OLED-skærm i UWQHD-opløsning (3440 x 1440 pixels). Og imens buede TV-skærme aldrig blev en succes, er de stærkt på vej frem indenfor gaming. Det giver masser af mening, eftersom man her sidder så tæt på skærmen, at følelsen af at være inde i handlingen fungerer. Predator X45 er ikke bare stor, men også hurtig: 240 Hz opdateringshastighed og 0,1 ms reaktionstid. Prisen er ikke fastsat – men det bliver vist dyrt!
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer