På dette års Consumer Electronics Show (CES) i Las Vegas, rullede Lenovo en hel bølge af nye gadgets ud, alt sammen med et tydeligt AI-twist. Med over 40 nye produkter på tapetet, fra bærbare computere til gaming-udstyr, ønsker Lenovo tydeligvis at vise, at AI ikke kun er for tech-entusiaster.
Lenovo kaster sig i stedet over kunstig intelligens med en ‘AI for All’-tilgang, spredt over deres velkendte produktlinjer som Yoga, ThinkBook og Legion. Det handler ikke bare om at puste nyt liv i de gamle klassikere, men at give dem en AI-overhaling.
I spidsen for denne lancering står den opdaterede Yoga-serie, herunder Yoga Pro 9i og Yoga 9i 2-i-1, udstyret med de nyeste Intel Core Ultra-processorer og Lenovos AI Core Chip. Disse modeller lover at bringe øget ydeevne og en forbedret brugeroplevelse, specielt for dem, der er engageret i kreativt arbejde.
Udvidelsen af Yoga-serien fortsætter med fire nye modeller, herunder Yoga Slim 7i og den innovativt designede Yoga Book 9i. Disse produkter er målrettet mod indholdsskabere og lover at tilbyde forbedret funktionalitet og ydeevne, tilpasset til brugernes specifikke behov.
For dem, der er mere til gaming, er der de nye modeller i Legion LOQ-serien, nu med Lenovos egen AI-chip, som gennem integration af AI-teknologi lader gamere på alle niveauer få mere ud af deres spil, lover Lenovo.
For forretningsfolkene derude introducerer Lenovo nye produkter i både ThinkBook- og ThinkCentre-serierne. ThinkBook Plus Gen 5 Hybrid og ThinkCentre neo-serierne repræsenterer Lenovos seneste tiltag for at tilbyde fleksible og effektive forretningsløsninger.
ThinkPad-serien, en af Lenovos mest langvarige og anerkendte produktlinjer, får også en opdatering med modeller som ThinkPad X1 Carbon og IdeaPad Pro 5i. Disse nye tilføjelser lover at integrere AI for at forbedre brugernes produktivitet og kreativitet.
Lenovo har også præsenteret ThinkVision 27 3D, en brillefri 3D-skærm udstyret med AI-drevet 2D-til-3D konvertering. Lenovo lover, at skærmen skal tilbyde en mere intuitiv og engagerende visuel oplevelse, perfekt til designere og kreative professionelle.
De mange nye produkter fra Lenovo, hvoraf vi her kun har nævnt en brøkdel, kommer på markedet i løbet af vinter og forår 2024. De fleste priser bliver fastsat tættere på lanceringen, oplyser producenten.
Ønsker du at læse mere om Lenovos nye produkter, kan du læse firmaets pressemeddelelser fra CES 2024 her, her og her.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer