TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

CES 2025: Masser af laptops fra Lenovo

Lette bærbare fra Lenovo i Las Vegas - og en skærm, der bare bliver ved.

Af / 08/01/2025 - 10:00
CES 2025: Masser af laptops fra Lenovo

Lenovo er sindbilledet på fornuftige, konservative PC. Hvilket har gjort ThinkBook-serien til den største salgssucces i PC-historien. Men ind imellem løsner kineserne slipset og slår gækken løs i form af vilde konceptmodeller. Og nogle gange bliver disse til kommerciel virkelighed.

Det gælder Thinkbook Gen 6 Rollable, som blev præsenteret i færdig form på CES-messen i Las Vegas. Den ligner umiddelbart en forholdsvis almindelig, måske lidt firkantet 14″ erhvervs-PC. Men et tryk på en knap afslører, at den er skabt til noget større.

Skærmen, der af gode grunde er af den fleksible OLED-type, kan nemlig rulle sig ud og blive en højformat-skærm på 16,7.” Det ligner tyllekunster, og det bliver sikkert det store partytrick på ledelsesgangen. Men i modsætning til mange andre imponatoreffekter ligner det her noget, der kan bruges til noget reelt. For hvem ville ikke ønske at kunne trykke på en knap og få 50 procent mere skærm?

PXL_20250107_185245676 PXL_20250107_185324455
<
>
ThinkBook Plus Gen 6 Rollable kan vokse med opgaven. Et tryk på en knap ændrer skærmen fra 14" til 16,7." (Foto: John Alex Hvidlykke, L&B Home)

Når skærmen ikke er foldet ud til fuld størrelse, er den nederste del gemt væk under tastaturet. For at holde maskinen i balance, er kabinettet udført i aluminium, der er relativt tungt og dermed kan fungere som modvægt.

Lenovo ThinkBook Plus Gen 6 Rollable kommer til salg i juni. En dansk pris kendes ikke, men europrisen begynder ved EUR 3.500 (ca. 26.250 kr.).

Annonce

Lenovo Yoga PC’er

Heldigvis havde Lenovo også mere økonomisk tilgængelige PC’er med i Las Vegas.

Lenovo Yoga Slim 9i på 14″ er verdens første bærbare computer, hvor kamera er gamt bag skærmen, hvilket giver en et imponerende 98% skærm-til-krop-forhold. Skærmen er en OLED 4K-skærm og maskinen drives af en Intel Core Ultra-processor. Der loves en batteritid på op til 17 timer.

Yoga 9i 2-in-1 Aura Edition (14″) er også bestykket med Intel Core Ultra-processor, og den rummer Lenovos Aura Edition-funktioner, der tilbyder tilpasning, fotodeling og nem adgang til support.

Lenovo Yoga Slim 7i Aura Edition har 2,8K OLED-skærn og ligeledes Lenovo Aura Edition-funktioner, inklusive Smart Modes. Også her med Intel Core Ultra-processor.

Alle tre PC’er understøtter Microsoft Copilot+.

PXL 20250107 180314760 scaled
Fra venstre mod højre: Lenovo Yoga 9i 2-in-1 Aura Edition, Yoga Slim 9i og Yoga Slim 7i Aura Edition. (Foto: John Alex Hvidlykke, L&B Home)

Tablets

Lenovo laver fortsat tablets, og i hjemmebrugerafdelingen havde de tre med på CES.

Yoga Tab Plus er Lenovos første AI-tablet med en 12,7″ 3K-skærm og Snapdragon 8 Gen 3-processor.

Idea Tab Pro på 12 tommer er beregnet til undervisning og læring. Den har 3K-skærm og en Dimensity 8300-processor fra MediaTek.

Endelog er der Lenovo Tab på 10.” En robust tablet, der takket være valgfrie covers kan tåle at komme med i skoletasken.

PXL 20250107 180005321 scaled
Yoga Tab Plus, Lenovo Tab 10″ og Idea Tab Pro. (Foto: John Alex Hvidlykke, L&B Home)

Pris og tilgængelighed

Lenovo Yoga Slim 9i (14”) kommer til at koste fra EUR 2.199.
Lenovo Yoga Slim 7i Aura Edition koster fra 1.049 EUR.
Lenovo Yoga 9i 2-in-1 Aura Edition får en pris på EUR 1.899.
Lenovo Yoga Tab Plus koster fra EUR 699 EUR.
Lenovo Idea Tab Pro koster 399 EUR.
Lenovo Tab koster fra 149 EUR.

PC’erne kan købes fra februar. Tabletterne er tilgængelige nu.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 12 måneder!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

30% på LB+ Total i 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

54,- / mnd
49,- / for 1 måned
75.60,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Asus frigiver Copilot+ kompatibel PC

Lenovos computer med sammenrullelig skærm er lige på trapperne

Kinesisk routergigant under lup i USA

Redesign af Apple Magic Mouse i støbeskeen

Røde præsenterer Wireless GO 3

Fremtidens MacBooks kan få 5G

Mobilrouter er hurtigere end fiber

Mercusys nu i Norden

Microsoft laver mikro - men det er ikke en PC

Google på vej til at lancere laptop

Apple køber Pixelmator

Google får ultra-giga-astronomisk bøde i Rusland