Hvis du troede, at 2023 var året, hvor kunstig intelligens blev det store modeord, så tager du fejl; det er kun lige begyndt! Hos Asus er årets slogan “Always Incredible”, hvilket meget praktisk kan forkortes til …AI. Og her er der kunstig intelligens hen over hele PC-programmet. Spørgsmålet er ikke, om der skal være AI under motorhjælmen – kun hvor meget. Og hvor hurtig den skal være.
På CES i januar fik vi Intels Core Ultra-processorer med indbyggede AI-funktioner at se. Men det var kun optakten. Nu er Copilot+ PC’erne en realitet. Der er computere, der er beregnet til at udnytte Microsofts AI-hjælpeværktøj Copilot, men med ekstrahurtige neuralprocessorer. Processorerne er Qualcomm Snapdragon X Elite og nyeste generation af AMD Ryzen 9, begge med de mindst 40 TOPS AI-regnekraft, der skal til for at drive Microsoft Copilot+.
På Asus’ pressekonference forud for åbningen af Computex-messen i Taiwan havde firmaet inviteret repræsentanter for AMD, Nvidia og Microsoft, der alle understregede, at AI kommer til at gennemsyre computerne – både i skyen i form af store cloudcomputere og på selve enheden.
På Asus’ stand kunne vi i dag se og ikke mindst røre nyhederne.
For de kreative er der de tre nye ProArt-bærbare på henholdsvis 16″, 13″ og 13″ i 360-graders udgave.
ProArt ProArt P16 og PX13 convertible har begge (op til) til 50 TOPS AMD Ryzen AI 9 HX 370-processor. Og hertil (op til) 321 TOPS GeForce RTX 4070-grafik fra Nvidia. Den 13″ store PZ13 er baseret på Snapdragon X.
i ultrabookenden er der Asus Zenbook S 16 (UM5606) med AMD Ryzen AI 9 HX 370-processor.
Asus Vivobook S 15 (S5507) er bygget over den AI-aktiverede Snapdragon X Elite-platform. Samtidig opdateres de øvrige 2024-modeller i
Vivobook-familien, og alle er nu tilgængelige med (op til) en AMD Ryzen AI 9 HX 370-processor.
De nye Windows AI-funktioner, såsom Recall og Cocreator i Paint kommer d. 18. juni i form af en gratis opdatering til Copilot+.
Også gaming får et AI-skud. Asus har netop lanceret den 14 tommer store TUF Gaming A14 og den 16 tommer store TUF Gaming A16. Begge med op til AMD Ryzen AI 9 HX 370-processor og dedikerede Nvidia GPU’er.
Priser og tilgængelighed
Asus ProArt P16 er tilgængelig fra 15. juli. Prisen starter ved 20.999 kroner.
ASUS ProArt PX13 er tilgængelig fra 15. juli. Pris fra 18.999 kr.
Asus Zenbook S 16 kan købes fra 15. juli. Pris fra 14.799 kr
Asus Vivobook S 15 er tilgængelig fra 18. juni for 9.490 kr.
Asus TUF Gaming A14 kommer til august. Prisen starter ved 11.499 kr.
Asus TUF Gaming A16 kommer i juli. Pris fra 15.499 kr.
ASUS ProArt PZ13. Mere information om nordisk lancering vil blive annonceret.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer