TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Computex 2024: AMD, Qualcomm og Nvidia i front med AI

Intel tabte første runde af slaget om kunstig intelligens til AMD og Qualcomm. Men de får revance i sensommeren.

Af / 05/06/2024 - 09:45
Computex 2024: AMD, Qualcomm og Nvidia i front med AI

Computex-messen i Taipei, Taiwan, kører på fuldt tryk. Og AI er hovedtemaet, som vi skrev om i går.

Det ord, som vi skal vænne os til at kigge efter, er TOPS – Tera Operations Per Second. Altså hvor mange billioner beregninger i sekundet, neural-processoren kan udføre.

Læs også Asus går all-in på AI AI-PC'erne er kommet for alvor. Vi fulgte Asus' lanceringer på Computex 2024 i Taiwan.

På standene hos Asus, Acer og MSI kan man se flere maskiner med Microsoft Copilot+. Men ingen med Intel-processorer blandt dem. Det skyldes, at AMD og Nvidia er i kommet bedst fra start. For at kunne køre Copilot+ kræves en PC med mindst 40 TOPS AI regnekraft. Det kan AMD Ryzen 9 og Qualcomm Snapdragon X Elite opfylde. Men ikke Intel Ultra.

PXL 20240604 042239754
Processorgiganten Intel må lige nu se sig overhalet af AMD og Qualcomm. (Foto: John Alex Hvidlykke)

Intel kommer til efteråret

Intel er altså ude i kulden, men kun for en stund. Ultra-processorerne opfyldte nemlig ikke løfterne om stærk indbygget AI. Til gengæld har Ultra-processorerne en rigtig god integreret grafikdel, kaldet Arc, men det er en anden historie. Når det gælder AI-beregninger, leverer Ultra-processorerne kun omkring end tredjedel af de 40 TOPS, der er adgangskortet.

Læs også Nu kommer de hurtige, intelligente PC'er Intel er ude - og Copilot+ er inde! Nu kan du få superlette PC'er med tung AI om bord.

Næste Intel-generation, der har kodenavnet Lunar Lake, bliver lanceret i tredje kvartal. Og her er løftet mindst 40 TOPS i AI-ydelse. Og 60 AI TOPS oveni fra den indbyggede grafikprocessor, der i øvrigt skulle blive halvanden gang hurtigere. Altså imponerende 100 AI TOPS i alt. Asus havde den første Lunar Lake-maskine med på Computex (så der var faktisk én Intel-PC). Men der går nogen tid, inden den kommer til salg.

Annonce
P 20240604 131531
På Asus’ stand så vi denne ExpertBook P5 P5405. Når den kommer på markedet, bliver den udstyret med Intels kommende AI-forbedrede processor med kodenavnet Lunar Lake. (Foto: John Alex Hvidlykke)

I sidste ende scorer Jensen kassen

Mens processorproducenterne kan få tiden – og udviklingsmilliarderne – til at gå med at kæmpe indbyrdes om neuralprocessorer, i CPU’erne, kan Nvidias Jensen Huang grine hele vejen til banken. For uanset hvem der leverer CPU’en, bliver der kun større efterspørgsel efter Nvidias grafikprocessorer. Ikke kun til grafik, men også til at trække det tunge læs i AI-beregninger.

Laptop-udgaven af GeForce RTX 4070 kan levere over 320 AI TOPS. Og de stationære grafikkort i serien endnu mere. En GeForce RTX 4080 Super GPU kan ifølge Nvidia yde 836 AI TOPS. Hvilket sætter kampen mellem Intel, AMD og Qualcomm om at levere mindst 40 AI TOPS noget i perspektiv…

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Kinesisk routergigant under lup i USA

Redesign af Apple Magic Mouse i støbeskeen

Røde præsenterer Wireless GO 3

Fremtidens MacBooks kan få 5G

Mobilrouter er hurtigere end fiber

Mercusys nu i Norden

Microsoft laver mikro - men det er ikke en PC

Google på vej til at lancere laptop

Apple køber Pixelmator

Google får ultra-giga-astronomisk bøde i Rusland

Nu kommer Apples AI-laptop

Fejlplaceret ladestik igen