HP har netop lanceret en ny computer. Det er i sig selv ikke noget særsyn, da HP er blandt de mest produktive på det punkt. Men HP Pavilion Aero 13 gør sig bemærket ved en vægt på under et kg.
Trods den lave vægt er der blevet plads til en fornuftig processor, nemlig AMD Ryzen 7-5800U. Grafikken er AMD Radeon, men da der ikke specificeres yderligere, er der nok tale om integreret grafik med delt RAM. Hvilket kan være helt OK til dagligdags brug. Og her handler det om en maskine, der først og fremmest skal være til at tage med overalt. Og være til at betale.
Det er sparsomt med konkrete oplysninger om konfigurationer og ditto priser. Men da priserne starter meget lavt, ser Pavilion Aero 13 ud til at blive blandt de billigste superlette laptops til dato.
Derudover er Pavilion Aero 13 den første bærbar i HP’s Pavilion-serie, der kommer med et fuldt magnesium-aluminiums kabinet. Hvilket kan være med til at forklare den lave vægt på “under et kg.” Hvad vægten præcis er, har vi dog ikke kunnet få oplyst. Men selv om den nok kun lige akkurat sniger sig under de magiske 1.000 gram, er det flot.
Pris og tilgængelighed
HP Pavilion Aero 13 er tilgængelig i juli til en pris, der begynder ved 4.499 kroner. Den nye HP Pavilion Aero 13 kommer i fire forskellige farvemuligheder: rose gold, warm gold, keramisk hvid og sølv.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer