TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Japan opgiver disketten

Rygterne om diskettens død var overdrevne. Men nu har de japanske myndigheder udfaset alle diskettedrev - undtagen et.

Af / 04/07/2024 - 14:45
Japan opgiver disketten

Muligvis kommer det ikke som en overraskelse, men fysiske datamedier er på vej ud!

Nej, vi taler ikke om CD’er, DVD’er og Blu-ray. De er stadig populære lagermedier i deres bedste alder. Men disketten – floppy disken – er nu omsider sendt på pension!

Du troede måske, at det var sket for længe siden. Men i Japan holder man fast i traditionerne. Og det er først nu, de japanske myndigheder har sendt disketten på pension. Det skriver teknologimediet Engadget.

Minister for digitalisering, Taro Kono, kunne d. 28. juni erklære i en pressemeddelelse, at disketterne nu var udfaset overalt i det officielle system i Japan.

Panasonic KX F90
Et stort antal telefaxmaskiner måtte også lade livet i udrensningen på de japanske offentlige kontorer. (Foto: Georgfotoart / Wikimedia)

Det er ikke nogen lille bedrift. Da Taro Kono tiltrådte som digital minister i 2022, blev disketter stadig brugt på omkring 1.900 offentlige kontorer i Japan. Sammen med et stort antal faxmaskiner og andre teknologiske museumsgenstande. De er alle sammen væk nu, og ved samme lejlighed afskaffede man 1.034 regulativer, der omhandlede brugen af disketter i det offentlige system.

Annonce

Eller disketterne er næsten væk. På et kontor, der varetager miljøtilsyn i forbindelse med skrotning af biler, findes stadig én enkelt computer med et diskettedrev. Bare for alle tilfældes skyld.

Kilde: Engadget

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Kinesisk routergigant under lup i USA

Redesign af Apple Magic Mouse i støbeskeen

Røde præsenterer Wireless GO 3

Fremtidens MacBooks kan få 5G

Mobilrouter er hurtigere end fiber

Mercusys nu i Norden

Microsoft laver mikro - men det er ikke en PC

Google på vej til at lancere laptop

Apple køber Pixelmator

Google får ultra-giga-astronomisk bøde i Rusland

Nu kommer Apples AI-laptop

Fejlplaceret ladestik igen