Mellem hjemmekontorets webkamera og det store, komplicerede AV-system til store mødelokaler finder man videobaren – eller konferencekameraet. Her kan små arbejdsgrupper med op til en håndfuld personer deltage i videomøder.
Logitech MeetUp 2, der netop er blevet lanceret, er et sådant konferencekamera. Og forgængeren, der blot hed MeetUp, blev noget så sjældent som en ægte bestseller med over en million solgte enheder. Mere end noget andet system til videomøder nogensinde.
Logitech MeetUp 2 er beregnet til såkaldte BYOD-sessions (“Bring Your Own Device”), hvor man kobler sin egen bærbare PC op til kameraet med USB.
Noget af det, der adskiller konferencekameraer som MeetUp 2 fra webcams, er evnen til at fokusere på enkelte personer og bringe dem frem i billedet på mødet. Det sker ved at bruge AI til automatisk at fokusere og indramme deltagere i lokalet – uanset om der fokuseres på den aktive taler, gruppen af deltagere eller hver enkelt deltager.
“Logitech MeetUp 2 bruger AI via RightSight 2 til at skabe dynamiske visninger, der trækker fjernbrugere ind i det virtuelle møde, og RightSound 2 til avanceret stemmeudligning og støjdæmpning,” fortæller Henry Levak, VP of Product hos Logitech B2B.
At produkterne fungerer, ligger Logitech meget på sinde. Virksomheden tager konsekvent sin egen medicin i den forstand, at medarbejderne i de mange afdelinger på tværs af kloden bruger Logitechs egne produkter. Det gælder også møderumsudstyr som MeetUp 2.
Tager deres egen medicin
I forbindelse med præsentationen af MeetUp 2 besøgte vi Logitechs udviklingscenter i Cork i Irland, hvor produktet er udviklet. At musene på skrivebordene er fra Logitech, er næppe noget særsyn, eftersom firmaet sidder på over 40 procent af verdensmarkedet for mus, og derfor findes overalt. Men i de mange små og store mødelokaler i den kileformede bygning finder man Logitechs konferencekameraer – herunder MeetUp og MeetUp 2. Og udenfor døren til hvert lokale findes en skærm til booking. Med software fra – Logitech.
Pris og tilgængelighed
MeetUp 2 er prissat til 7.490 kroner og forventes at være på hylderne til september.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer